De fleste musikelskere har deres eget personlige soundtrack med sange og plader, der har haft og har en særlig betydning for deres liv. Sange, der knytter sig til kærlighedens op- og nedture (“Vores melodi” osv.), musikstykker og plader, der flyttede ens opfattelse af, hvordan musik kunne lyde. Sange, der lige netop ramte en bestemt følelse eller stemning på et bestemt tidspunkt i ens liv. Og så videre.

Men – kan sange, plader, musik ændre ens liv? Spørgsmålet er på linje med et andet: Kan bøger forandre verden? Selvfølgelig. Hvad ville verden være, hvis ikke Biblen var blevet en bog? Eller Das Kapital? Eller Arternes Oprindelse? Eller?

Grammofonplader derimod ændrer nok snarere den enkeltes liv. Og dermed verden. I det små. Sommerfuglens vingeslag. Peter Terzian har fået den nærliggende ide, at få en en række lovende unge forfattere til at skrive om musik, der ændrede deres liv. Og det er der kommet en bog på mere end 300 sider ud af.

Her kan man fx læse om den betydning Joni Mitchells vidunderlige album “Blue” fik for den unge irske forfatter Colm Toibin. En henrevet anmeldelse i Irish Times får den 16-årige knægt til at købe den lokale pladebutiks eneste eksemplar af pladen, der efterfølgende ligger konstant på pladetallerknen i tre uger. Midt en en kaotisk verden af politiske konflikter rammes han af en tone i musikken. Ordene forstår han ikke helt. Men det er kærlighed ved første lytning. Den kærlighed, der opstår når pickuppen rammer vinylet.

Og der er tilsvarende historier om The Smiths The Queen is Dead, Meet The Beatles!, Fugazi, Talking Heads Remain in Light, Kate Bush The Sensual World, Pearl Jam Ten, Eurythmics Savage, B52s , Pretenders, ABBA, Who (Quadrophenia), Rickie Lee Jones og et par stykker til.

Selv om anmeldelser bestemt har deres berettigelse – og der findes mange gode anmeldere – så har den slags dybt personlige vidnesbyrd om musikkens (litteraturens, kunstens…) betydning for det singulære liv altid haft en særlig plads i min tilgang til musikken.