Gårsdagens omtale af New Riders of the Purple Sage fik mig straks til at tænke på et andet band fra samme periode og med et lige så flamboyant navn: Ozark Mountain Daredevils. Den første gang, jeg hørte og hørte om bandet, var i nogle programmer med Hans Otto Bisgaard som vært tilbage i de tidlige halvfjerdsere.
Bandet blev dannet i 1972 af Steve Cash, Randle Chowning, John Dillon, Elizabeth Anderson, Larry Lee, Michael Granda, Bill Jones og Rick Campanelli. Efter en del udskiftninger i bandet og navneombytning fra Family Tree til Ozark Mountain Daredevils lykkedes det bandet at få en pladekontrakt hos A&M Records, der var på jagt efter et country-rock-band à la Eagles og Poco. Country-rocken var jo en af tidens hotte tendenser. Og so ein Ding müssen wir auch haben, må pladeselskabsbosserne have tænkt. Og fik så Glyn Jones, der havde produceret Eagles’ første plade, lov til at stå ved knapperne i studiet.
Den eponyme plade udkom i 1973 og fik på grund af omslaget øgenavnet The Quilt Record. Den solgte ganske godt, og gruppen fik et top 30-hit med nummeret “If You Wanna Get to Heaven“, der ganske godt illustrerer vovehalsenes musikalske varemærke: En energisk blanding af stilelementer fra country, rock, bluegrass og renlivet pop. Daredevils fortsatte i samme ganske succesfulde stil frem til 1980, hvor interesse for country-rock kølnedes en del og betød, at de pludselig stod uden pladekontrakt.
Gruppen eksisterer dog fortsat, selv om glansperioden sluttede det år, og selv om en række omrokeringer og udskiftninger har fundet sted. En håndfuld, fine album blev det til. I 1975 kom It’ll Shine When It Shines og The Car over the Lake Album. Selv om de ikke leverede top-hits, så solgte de ganske pænt. I 1976 kom Men From Earth, i ’78 Don’t look Down og endelig Ozark Mountain Daredevils i 1980 på Columbia Records (samme titel som debutpladen). En enkelt live-plade – It’s Alive – blev det også til i 1978.