The New Bedside Playboy

Author:

Der er sikkert mange mænd, der har drømt om at tage Playboy (altså mandebladet) med i seng som godnatlekture. Og lige så mange kvinder, der har frabedt sig at dele seng med afbildede nøgne kvinder…
Men nu er det muligt for mændene at gøre det uden at få problemer med sengens bedre halvdel. For The New Bedside Playboy er på markedet.
I mange år har det været en kendt sag, at Playboy-bladet ikke kun bød på veldrejede unge damer au naturel og kunstnerisk fotograferet – men også på læsestof af høj karat. Hvis man kunne se bort fra kaninpigerne i bladet, så kunne det godt fremstå som et af de bedre kulturtidsskrifter fra USA. Den nye bog har et forord af Hr. Playboy himself, hedonisten Hugh Hefner, der ud over at være en kvindeglad ældre herre også er en mand med god smag for litteratur og andre kulturfrembringelser. Bogen byder på tekster – essays, noveller, interviews etc. – af notabiliteter som: Borges, PG Wodehouse, Nabokov, Updike, Maupassant, Marquez, Bellow, Joyce Carol Oates, Nadine Gordimer og Jane Smiley. Blot for nævne nogle få. Mændene er i overtal, hvilket måske ikke er overraskende. En bog, der egner sig til at blive læst i små bidder. Passende til natbordet.
Man kan finde en lang række – fortrinsvis positive anmeldelser – rundt om på nettet. Fx i The Times.
Apropos mænd og bøger så læs debatten her hos Uffe.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *