Lurid movies, kalder amerikanerne dem. Gustne film, kunne man måske oversætte det til. Film med nøgenhed og erotik fra dengang pornografien endnu ikke var frigivet, men henvist til undergrunden. Jeg husker så tydeligt, hvordan de pubertære drenge i nabolaget fattede interesse for disse film i form af de ofte tvetydige – erotisk-moraliserende – plakater og udhængsskabenes omhyggeligt udvalgte still-fotos, som ofte lovede meget mere end de kunne holde. De yngste af os måtte nøjes med disse visuelle stumper fra erotikkens forjættede land – og så de ældre kammeraters saftige gendigtninger af, hvad der faktisk udspillede sig oppe på lærredet.
En af disse film var Ingmar Bergmans Sommeren med Monika fra 1953. Baseret på Per Anders Fogelströms roman af samme navn og med den vakre Harriett Anderson i hovedrollen. Især et bestemt foto brændte sig fast på nethinden. Den unge Anderson, dybt dekolleteret med lukkede øjne, drømmende udtryk i ansigtet og fugtig hud. Det foto kunne sælge – dengang. I øvrigt gik der mange år, inden jeg faktisk fik set filmen.
Tak til Modstrøm for at have sendt mig ned ad erindringen boulevard.