En teenagers skribleri om de nye medier har sat sindene i bevægelse hos virksomhedsbosser og andre. Det unge menneskes overvejelser handler om, at unge ikke vil betale for musik, nyheder osv. på nettet, at de synes, at reklamer on-line er en pest, og at de ikke gider læse en tekst (fx en avisartikel), der er længere end en side…

Det unge menneskes tanker siger noget om, hvilke problemer pladeselskaber, aviser og andre medier står over for i de kommende år. Hvordan skal man tjene penge, hvis ingen vil betale? Hvordan skal man sælge sin vare, hvis ingen ønsker at se reklamerne? Og hvad med avisernes og bøgernes fremtid, hvis de unge foretrækker at se film, spille computerspil og høre gratis musik på nettet?

Her i bloggen vil vi ikke kaste os ud i spådomme om fremtiden, men blot forsøge at følge med udviklingen så godt, det kan lade sig gøre. Og tingene ændrer sig hurtigt. Således kan man i dag i The Guardian læse om de unges forbrugsvaner på nettet. Hvor den rippende, downloadende, fildelende teenager indtil for nylig var plade- og filmselskabernes skræk, synes han/hun nu at ændre vaner. Flere teenagere går fra ulovlig fildeling og over til brug af legal streamet musik på nettet, fx via YouTube og Spotify. En nyere undersøgelse tyder på, at færre unge fildeler ulovligt, medens de til gengæld bruger de legale streamede tjenester mere.

Selv om undersøgelsen, der refereres i The Guardian, skal tages med et gran salt, fordi fildelingen hele tiden finder nye veje, så er den interessant. Det er selvfølgelig positivt, at de unge søger mod legale fildelingsaktiviteter. Men det er også problematisk, at det ikke indebærer flere køb af musik. De unge vil ikke betale for musik eller andre digitale produkter på nettet. Til gengæld vil de gerne købe koncertbilletter, biografditto og merchandise. Avisen citerer en ung pige, der tidligere har været ulovlig fildownloader. Hun er nu holdt op, fordi hun var bange for at få inficeret sin maskine med virus og popups. Og så siger hun noget, der er værd at tænke over: “Medens jeg var på uni begyndte jeg at lytte til streamet musik på MySpace. Bands var venner med andre bands, og det var en fed måde at opdage ny musik på. Jeg har ikke noget behov for at eje al den musik. Jeg ved, at den allerede er der. Jeg køber en cd nu og da, og bruger nogle gange ITunes. Hvis jeg holder af et helt album og lytter til det igen og igen, så vil jeg købe det. Men det skal også være helt specielt.”. Jeg fremhæver.

Der er lang vej endnu. For det første er pirateriet ikke stoppet endnu, og måske sker det aldrig, selv om omfanget måske vil blive begrænset. For det andet har de nye streamings-tjenester som fx Spotify og We7 endnu ikke vist sig økonomisk bæredygtige. Indtil videre har de givet underskud. Men de involverede er fortrøstningsfulde og har indset, hvad der skal til for at få fat i de unge forbrugere. For det første skal det være let at få fat i musikken (filmen osv.), for det andet skal kvaliteten være bedre end de ulovlige filers, for det tredje skal det være gratis. Så vil de unge gerne droppe den illegale fildeling.