Erindren

Author:


Det er en kendt sag, at erindringen eller hukommelsen ikke kun er et sanddru vidne men også en stor digter. Behændigt blander erindringen ens egne oplevelser med, hvad man har fået fortalt af forældre og andre, så man kan komme i tvivl om, hvad man nu faktisk har oplevet eller har oplevet gennem andres genfortælling. Der lægges lidt til og trækkes lidt fra. Det kan der spindes en lang ende over. I hvert fald kom jeg i tanke om noget, da jeg for et stykke tid siden skrev om epidemierne i min barndoms tid. Polio og TB. Jeg nævnte i forbifarten, at vi børn indtog poliovaccine i form af sukkerknalder med noget rødt på. Og jeg er sikker på, at en af gangene foregik udleveringen af sukkeret i en lille købmandshandel på hjørnet af Sjællandsgade og Skjoldsgade – dér, hvor jeg hentede vaskepulver og sæbespåner til min mor. Men tvivlen gnaver som en sten i skoen. Kan det nu passe? Var det måske et andet udleveringssted på et andet gadehjørne? Var det overhovedet på et gadehjørne eller er det en sammenblanding af to vidt forskellige oplevelser? Tja…

2 thoughts on “Erindren”

  1. @Britt: I lige mÃ¥de. Næ, vaskepulver og vaccine. Det er jo der, tvivlen kommer ind. Men jeg ser et fad foran mig, hvorpÃ¥ de der sukkerstykker ligger – i købmandsforretningen. Sikkert en fejlerindring…

  2. Poliovaccine og vaskepulver sammen? Tror det næppe. Vores vaccinesukker blev udleveret på en skole. Ligger/lå der ikke en skole i Sjællandsgade? Måske var det der du fik sukker? God weekend, forøvrigt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *