Freud skriver et sted, at kun lykkelige mennesker ikke drømmer. Ergo må jeg være temmelig lykkelig, for jeg drømmer sjældent. Eller rettere: Jeg kan sjældent huske noget af det, jeg drømmer. Til gengæld dukker nogle af de få huskede drømme op igen lang tid efter,at de er blevet drømt. Således her til morgen, hvor drømmen “det regner med flyvemaskiner” dukkede op i mine tanker. En Cronenbergsk mareridtsagtig, men ikke decideret angstfyldt drøm, hvor flyvemaskiner dejser ned fra himlen og smadrer huse i nabolaget. I min generindring er farverne som i Triers Elements of Crime. Grelle, gule og rødlige farver.