Sky “Sunlight” Saxon 1946-2009

Author:

Døden høster blandt de kendte i disse dage. I går Michael Jackson, skuespillerinden og fotomodellen Farrah Fawcett og i forgårs ramte leen Sky Saxon, der var leder og sanger i den legendariske garagegruppe The Seeds. Saxons hjerte ville ikke mere. Han blev 71 år. Indtil sin død var Saxon, hvis borgerlige navn var Richard Elvern Marsh, aktiv som musiker, men hans plads i musikhistorien skyldes den korte tid med The Seeds, der med deres blanding af hippie-filosofi og rå, enkel britisk inspireret garage-rock blev kult og ikon for mange efterfølgende bands, ikke mindst i punken. Han trakterede bassen, skrev en del af gruppens sange og så gav han gruppen en særligt karakter med sin særprægede stemme. Nu er han ikke mere, men musikken spiller stadigvæk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *