Det var min mening at købe Mojo-musikmagasinets aprilnummer, men da jeg fik taget mig sammen til at besøg de relevante bladhandlere her i århus, var eksemplaret selvfølgelig udsolgt. Men det lykkes mig så alligevel af at få fat i den tilhørende cd, hvis tema er engelsk psychedelia.((Som man vil kunne læse ud af kommentarfeltet, så er det ikke aprilnummeret fra i år, men derimod fra 2006, jeg har fået fat i, men det gør ikke noget…)) Som det fremgår af covernoterne, så er 100-året for LSD-opfinderen Albert Hoffmans fødsel en slags påskud for at lave temapladen. Albert suttede på sin finger og fik det første LSD-trip – og “syren” blev inspirationskilde – direkte og indireke – for musikken i tresserne. Hvor meget de medvirkende på pladen har indtaget ved jeg ikke, men musikken og teksterne er umiskendeligt syret. De kendte er med. Donovan med Three Kingfishers (fra Sunshine Superman), The Move med The Lemon Tree, stenalderrockerne The Troggs med When Sill The Rain Come (fra Cellophane), Small Faces med Long Agos And World Apart (Ogdens’ Nut Gone Flake), Zombies Hung Up On A Dream (fra hovedværket Odessy and Oracle), Procol Harum med Gerdes (A Whiter Shade of Pale) og – såmæn også – Barcley James Harvest med Pools Of Blue (Hvem husker dette udmærkede band?). Og det er sjovt at høre, hvordan syre-rocken tidligt satte sit fingeraftryk på disse navne. Endnu sjovere er det at høre de navne, der tilhørte poppens og rockens andendivision. Som fx John’s Children, hvor en ung man ved navn Marc Bolan indledte sin karriere som el-guitarist og sangskriver. Fire måneder blev det til. “Smashed Blocked” er bandets første singleudspil (hvor Bolan vist ikke var med…) og den findes på bandets eneste album Orgasm, der udkom med tre års forsinkelse i 1970. The Smoke er repræsenteret med A-siden på deres andet singleudspil fra 1967, “High In A Room”. De huskes ellers mest for deres første single A-side, My Friend Jack, der blev et mindre hit, som de i øvrigt genindspillede i 1976. Både John’s Children og Smoke leverer iørefaldende pop-rock-sange i tidens psykedeliske tonesætning. Tomorrow var en kultgruppe i svøb med Steve Howe (senere Yes) og Keith West i besætningen. Selv om gruppen fik stor opmærksomhed fra bl.a. David Peel, så slog den aldrig rigtig igennem, men regnes i dag som en af de førende psychedeliske bands fra perioden sammen med Pink Floyd og Soft Machine. Nummeret Revolution – fra bandets andet singlespil – er da også et af de mere eksperimenterende numre på pladen. Tomorrow hed tidligere The In Crowd, og denne konstellation (også med Howe og West) er også repræsenteret på pladen med nummeret Blow Up, der vist skulle have været med i Michelangelos berømte film af samme navn. I stedet gik jobbet til the Yardbirds. Men nummeret fejler ikke noget. En pub-rock-lignende sang med et drys psychedelia à la Move. Endnu mere obskure er Gordon Jacksons A Day At the Cottage, en single-B-side. Jackson – en overset singer- og songwriter – lavede et album, Thinking Back, der blandt samlere går under kælenavnet “det forsvundne Traffic-album”, fordi Dave Mason, Jim Capaldi, Chris Wood og Steve Winwood spiller med. De aktuelle nummer minder dog ikke voldsomt meget om Traffic. Men nummeret er interessant nok til, at jeg har tænkt mig at opstøve pladen, der er genudgivet med ekstranumre.. The Attack er endnu et obskurt band med talenter i svøb. I bandet finder man navne, der siden ville gøre sig bemærket i popgruppen Marmelade (dem med coverversionen af Beatles’ Ob La Di Ob La Da m.m.) og The Nice. Nummeret Mr. Pinnodmy’s Dilemma lyder af Who og anden engelsk R&B-baseret beat tilsat et skvæt psychedelia. Rosinen i pølseenden er Focus Three med 10.000 Years Behind My Mind, et nummer med flot korsang og Moody Blues-agtige klange. Jeg ved ikke så meget om dette band ud over, at det er repræsenteret på flere compilations med netop dette nummer. Jeg vender tilbage til dem, når der dukker mere op… Alt i alt er det en interessant samling syrede sange, Mojo har fået sat sammen.
Tilbagespoling.