Inden den danske musiker og sangskriver Knud Christensen sprang ud som dansksproget sangskriver debuterede han med det engelsksprogede album The Goddess fra 1971. Der var der kommet et par singleplader før, og kort tid efter album-debuten bragede Knud for alvor igennem til danske lyttere med sangen “Lossepladsen bløder”, der måske også var medvirkende til at The Goddess gled lidt i baggrunden af erindringen. Jeg kan i hvert fald huske, at “Lossepladen bløder” blev et tilbagevendende ønske fra de trofaste lyttere på P3 dengang i halvfjerdsene. Selv om The Goddess ikke fuldt ud viser, hvad Sebastian formår som sangskriver og musiker, så er det absolut en lytteværdig plade, der kan opfattes som en slags svendestykke fra den unge kunstner. Et grønt udspil, der vidner om inspirationen fra især den engelske og amerikanske folk (Donovan, Dylan osv.), men også fra beat-musikken, som vi kaldte rocken dengang. Uden ligefrem at citere sine forbilleder, kan man høre og mærke deres diskrete tilstedeværelse i de fleste af sangene. Melodisk er vi et stykke vej fra de fuldbårne sange, Sebastian siden skulle skrive, men ansatserne, løfterne, er der. Sebastian får hjælp af en lang række gode kræfter på pladen. Per Frost på guitar, Peter Ingeman (bas), Carsten Smedegaard (trommer), Andrew John (piano, guitar m.m.) og en håndfuld mere. Måske man skulle se, om man kunne låne hans øvrige sangskat…Hvordan kan det i øvrigt være, at ikke et eneste af Sebastians 30 album er fundet værdigt til at komme med i Politikens “1001 album du skal høre før du dør”?
Tilbagespoling
@Torben: Apropos 1001 plader osv., sÃ¥ mÃ¥ et udvalg pÃ¥ 18 selvfølgelig udelukke en del lytteværdig musik. Og det er selvfølgelig Sneums prioritering, selv om man godt kan undre sig lidt…
@Capac: Jeg glemte 1001 plader… pÃ¥ Politikens Forlag (som ikke som sÃ¥dan har noget med dagbladet Politiken at gøre). Jeg skal ikke kunne sige, hvorfor der ingen Sebastian-plade er med, men en af grundene er, at det er koncept-værk, hvor forlaget har købt den internationale og langt største del af bogen, mens redaktør Jan Sneum har suppleret med danske plader. Han deler ikke denne skribents mening om Sebastian. Til gengæld er Stjerne til Støv repræsenteret i bogen Lydspor – 100 af verdens bedste rockplader (Gyldendal, 2001): http://www.musikbibliotek.dk/7966
@Torben Bille: Sarstedt! Selvfølgelig. Tak for de anekdotiske supplementer! Jeg vil glæde mig til at læse din bog, når den kommer ud.
The Goddess var ganske rigtigt ikke en plade, der vakte opsigt, da den kom, men den har. som Capac lader forstÃ¥, stadig sin charme, inspireret som den er af ikke mindst The Kinks og Peter “Where do you go to, my lovely” Sarstedt. PÃ¥ mange mÃ¥der var Knud en anelse bagud i forhold til den del af den danske rock, der regnede sig for toneangivende. Han sang f.eks. pÃ¥ engelsk. Han kom dog efter det. Forløsningen indtraf, da han en dag pÃ¥ P3 hørte danske Kashmir (nej, ikke dem) med sangeren Jørgen Thomsen. Det kan jeg gøre mindst lige sÃ¥ godt, sagde han til sig selv og skrev Lossepladsen Bløder, meget frit efter Dylans Desolation Row. Resten er dansk rockhistorie, og man kan fÃ¥ den genopfrisket senere pÃ¥ Ã¥ret, hvor jeg i al ubeskedenhed udsender en fyldig biografi om Sebastian. Billedet taget i vindueskarmen er fra indersiden af albummet Over Havet Under Himlen, anno 1973. Vindueskarmen er ogsÃ¥ motivet til forsiden af albummet Ikke Alene Danmark. Her er det dog ikke solisten, der sidder model, men en af de medvirkende i den film, Du Er Ikke Alene, hvis musik bl.a. kunne høres pÃ¥ pladen, som kom i 1978.
PS: Og spillestedet på H.C. Andersens Boulevard hed retteligen IMikroskopet.
Der var ogsÃ¥ en plade, hvor Knud sidder i en vindueskarm og fortæller (til cover-forfatteren) om at være kostskoledreng eller hvad? Husker jeg forkert? Var det ikke sidst i 60’erne, ca. 1970? Han spillede “Donovan” sange i “Microskopet”, en række kældre under “Ny Rosenborg”, et dejligt sted, sÃ¥dan set, med unge mennesker og en venlig stemning. Jeg tror han var en slags “Visevært” 🙂