105.452 familier i fogedretten

Author:

Krisen kradser. Vi hører mest om den finansielle sektors tømmermænd og øredøvende tavshed, politikernes famlen og påtagede optimisme og ledigheden, der stiger dag for dag. I dag kan man så læse om en anden konsekvens af den økonomiske krise. I de første tre måneder af 2009 har 105.452 familier være i fogedretten, fordi de ikke længere kan betale deres regninger. Det er sager, der ofte ender med tvangauktion og udsættelse. Citat: “Et par får fem minutter til at pakke noget tøj, før de skal forlade deres hjem. En børnefamilie kommer hjem, men kan ikke åbne døren, fordi fogeden har været der og skifte låsen.”. Det er virkeligheden i Danmark anno 2009. Værsgo og spis!

8 thoughts on “105.452 familier i fogedretten”

  1. @Thomas Jensen: Det tror jeg heller ikke. Måske skal det også tilføjes, at der er tale om en stigning på omkring 36% siden sidste år.

  2. @capac

    Jeg tror overhovedet ikke vi er uenige. Det var bare tallet jeg anfægtede.

  3. @Thomas Jensen: Jo, det handler ikke kun om husleje eller andre boligudgifter. Og selvfølgelig har hver især et ansvar for den situation, man er kommet i. Overforbrug, uhensigtmæssig budgettering osv. Men vi har ogsÃ¥ et politisk-økonomisk “system”, der tilskynder til forbrugerismen (SP-opsparing! og kreative banklÃ¥ne-ordninger). Jeg siger ikke, at “samfundet skal betale”, men det er ogsÃ¥ et samfundsproblem, nÃ¥r familier i stigende tal ryger pÃ¥ tvangsauktion, mÃ¥ske skal have socialhjælp og senere gældssanering. For slet ikke at tale om de familiære konsekvenser af sÃ¥dan en situation…

  4. Man skal måske også lige huske på at at tallet 105.452 også dækker alt muligt andet end husleje restancer.

    Men at vi i et velfærds samfund skal opleve at flere og flere børnefamilier mister deres bolig pga af tidernes ugunst er da skræmmende men ikke en ny problematik.

    Der er blandt andet en fejlagtig udbredt opfattelse af at kommuner har pligt til at genhuse disse personer hvad man altså ikke har. Den eneste pligt kommunen har er at yde råd og vejledning.

  5. Hvis “man” er socialt svagtbegavede med vaner fra et miljø sÃ¥ kan det let
    ske, at mor køber fordi far betaler, og når man er bange for at få fallit,
    så reagerer man ved at købe endnu mere.
    Der var den slags familier, hvor farmand skaffede penge,
    og der var nok af dem, – hvis man ødslede med 20 kkr til
    en ferie var det bare lidt mindre pensionsopsparin og i den
    stil. Hustandsindkomster på 7-800kkr i dagens penge giver
    mere råderum end vi fattige kirkerotter kan forstå.

    Tallet 105,452 er rystende højt og jeg tror at den eneste grund
    til at vi ikke har hørt noget er, at dem, der går ned, skammer
    sig og ikke taler om det.

  6. Nu er det jo ikke meningen, at det jeg siger skal være et kommunistisk manifest -selv om jeg har læst Habermass i den norske udgave – men jeg begynder at blive træt i mit hovede. Hvorfor bliver “man” ikke klogere? Hvorfor skal jeg se der her gentage sig gang pÃ¥ gang? Hvorfor lærer man ikke af fortiden? Personligt har jeg aldrig turde gældssætte mig i millionklassen ogsÃ¥ selv om jeg i perioder har tjent ret godt. Min gryende ungdomsbilleder sidder alt for fastbrændt pÃ¥ min nethinde – og sÃ¥ husker man jo i øvrigt meget længere end sig selv – man har ogsÃ¥ familiehistorik med i rygsækken…
    m.a.o. jeg mÃ¥ blive dig svar skyldig…donno

  7. @susling: Jeg tænker ogsÃ¥: 105452 familier mÃ¥ vel rundt regnet omfatte mere end 300000 mennesker, hvis vi gÃ¥r ud fra, at der er et par og et enkelt barn i hver familie – sÃ¥dan gennemsnitligt talt. Hvad sker der med disse familier i form af skilsmisser og andre ulykker? Jeg ved godt, at mange af dem har sat sig alt for hÃ¥rdt økonomisk, men det er jo ikke sket uden “hjælp udefra” i form af bankrÃ¥dgivning og politisk opskruet økonomisk forbrugsoptimisme. Hvem har glæde af de mange tvangsauktioner, den ofte den medfølgende forgældethed og gældssanering, for slet ikke at tale om alle de social problemer, der kan følge i kølvandet?

  8. Puha Capac. Det er sÃ¥ sørgeligt. Men bÃ¥de du og jeg ved, at det kun er starten. Det kan blive meget værre…Nu skal prisen betales og jeg tør slet ikke tænke pÃ¥, hvor slem den bliver. Men har man gennemlevet slut ’70’erne, ’80’erne og start ’90’erne, sÃ¥ kan man jo lissom se skriften pÃ¥ væggen. Forleden var der i øvrigt en, der sagde til mig: “Ja, det her er vel lissom depressionen i forrige Ã¥rhundrede!” Der mÃ¥tte jeg lige rømme mig og sige:”Lille De, hved De nu hvad. De har overhovedet ikke set noget endnu.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *