Næppe har The Eagles forladt landet med ret pæne anmeldelser i kølvandet, før det meddeles, at Fleetwood Mac – en anden af halvfjerdser-kolosserne – holder musikalsk audiens i Parken den 8. oktober. Jeg noterer mig også, at bandet næsten kommer i den originale opsætning (vi snakker om bandet efter Lindsay Buckingham og Stevie Nicks kom med..). Men kun næsten, for sangskriveren, sangerinden og tangentspilleren Christine McVie er ikke længere med. Og det er lidt en skam. Christine McVie stod gennem årene (1971-1998) lidt i skyggen af især det fotogene par  Buckingham & Nicks som sangskriver, og det var lidt uretfærdigt, for hun leverede en række sange, der var med til at definere gruppens sound – ikke mindst på ballade-området. Sange som “Sugar Daddy”, “Over my Head”, “Warm Ways” og “Say You Love Me” fra det eponyme album fra 1975, “Don’t Stop”, “Songbird”, “Oh Daddy” og “You Make Lovin Fun” fra megasællerten og det kunstneriske højdepunkt, “Rumours”. Ud over sangskriveriet, så forlenede hendes kontraaltiske stemme også bandets lydbillede med en særlig lidt vemodig tone, der gav et godt modspil til bandets mere rockende sider.
Allerede længe inden hun blev en del af Mac var hun noget ved musikken under sit pigenavn Christine Perfect. Hun var med i det solide engelske Chicken Shack, hvor hun hun skrev hittet “I’d rather go blind”. Samme sang kom også med på hendes første soloalbum, der udkom under hendes navn helt tilbage i 1970. Siden har hun udgivet yderligere to album, et i 1984 og et i 2004 (“In the Meantime”). Ikke meget på fem årtier, men det er tre absolut fine album, der viser hendes kvaliteter som sangskriver, musiker og sanger.