Sex, Drugs and Rock’n Roll hedder den gamle trossætning. Og selv om det måske er trivielt at fremhæve det i dag – hvor Boogie-videoerne er et studie i soft-porn-iscenesat musik – så har populærmusikken eller rettere rocken fra sin skabelse i årene efter Anden Verdenskrig været drevet af seksuel energi. Elvis the Pelvis’ æggende hoftebevægelser, der blev bortcensureret på tv, for at de unge (kvindelige) seere ikke skulle blive våde i trusserne, Beatles’ lange, rystende hår, der kunne sætte pigerne – men også drengene – i ekstase, Jimi Hendrix’ onanistiske omgang med guitaren osv. osv. Og selv om censuren vogtede over kunstnerne med stor nidkærhed – ofte med det resultat, at interessen blot blev øget ud fra princippet om, at det, der er forbudt, er mere interessant og dragende – så forstod kunstnerne at få budskabet igennem. Også tekstligt. Umisforståelige metaforer og snedige omskrivninger skulle nok sørge for, at de unge lyttere kunne afkode de frække hentydninger. Et eksempel er Fleetwood Macs Peter Green-komposition Rattlesnake Shake, der er en hyldest til den blandt drenge yndede sport at polere håndtaget, pudse ettallet, bruge hånddræsinen, spille kødfløjte eller vandorgel (for nu at citere Kaj Bom efter hukommelsen) – kært barn, mange navne – kort sagt: at tilfredsstille sig selv ved onani. Bemærk at rammerne for den efterfølgende video er Playboy-Hugh Hefners selskab. Ved Hughs side ser man bl.a. den i tresserne kendte pin-up og sangerinde, Barbi Benton… Desværre klippes der lidt hårdt til sidst i videoen, så her er nummeret i sin helhed.

Baby, if you got to rock

Now, jerk it