I denne blog har jeg flere gange undret mig over det paradoks, at regeringspartierne på den ene side nidkært vogter deres såkaldte “nulskatte-politik” og kalder ethver diskussion om skattestigninger for “uansvarlig”, medens man på den anden side bruger millioner af kroner på uproduktiv og ineffektiv bureaukrati, ideologiske bestemt privatisering osv. Udliciteringen af vejledningen af ledige er en særlig tårn i øjet, fordi det er dokumenteret, at mange af de private konsulentfirmaer er fagligt dårligere klædt på til opgaven, end de offentlige institutioner, de har afløst. Dertil kommer, at det koster skatteyderne dyrt. Ugebrevet A4 har krævet aktindsigt og har fået dokumentation for, at der i 2008 er brugt – hold nu fast! – 3,7 milliarder kroner på private konsulenter. Med udsigten til voksende ledighedskøer vil dette beløb kun vokse, med mindre man gør noget drastisk ved det. De ideologiske påstande omkring privatisering har altid været, at de private som følge af den “sunde” konkurrence (de hellige markedskræfter) vil kunne levere et bedre og billigere resultat. Men alt peger – i dette tilfælde på – at regeringen pøser milliarder skattekroner ud, som kunne være brugt bedre. Fx til efteruddannelse og omskoling af ledige.
@Donald: Men det er da en falliterklæring, at den nuværende regering pÃ¥ den ene side har bevaret et offentligt system, der længe har været under kritik for ineffektivitet og bureaukratisk forstening – og pÃ¥ den anden side har skab et et tredje aktør-system, der koster en herregÃ¥rd uden at tilføre omrÃ¥det hverken effektivitet eller kvalitet.
Jeg siger som Brorsan.
Dem der ved noget om hvad der rører sig bag, har fremhævet at der har været et problem med effektivisering af den offentlige sektor, som vi socialister svært ved at røre, og derved overlader man det til folk med damptromle-teknikker. Favorisering af private virksomheder er tegn på begyndende korruption.
Den liberale regering har undervist de administrative sektorer i opblødning af lovens ånd og gradvis overgang til korruption (rettere magt-misbrug) som forvaltningsprincip.
I hvert fald kunne – og burde – de 3.7 miiliarder have gjort godt et andet sted.
Jeg kunne til gengæld godt tænke mig at vide, med den tidligere atp-direktør i tankerne, hvor regeringsmedlemmerne har placeret deres opsparing, eller hvor de senere vil søge retræteposter. Hvad siger Transparacy. int.?
Jeg er sÃ¥dan en dum èn, der aldrig har forstÃ¥et hvordan visse omrÃ¥der af den offentlige sektor bliver bedre og billigere, nÃ¥r der i tilgift er nogen investorer, aktiviteten iøvrigt uvedkommende, der skal tjene penge det….
(Men det skal man nok passe på med at sige højt, ellers kan man få Bent Jensen og Co. på nakken)