Bootlegs – også kaldet piratplader – er et fænomen, der har fulgt populærmusikken, siden den første gang gav lyd. Ud over at være ulovlige, så har de været samlerobjekt for musikelskere og fans. Problemet med dem har været, at kvaliteten – mildest talt – har været svingende. Lige fra det rædselsfulde til det sublime, hvor bootlegpladen overgik mange af de officielle udgivelser. Jeg havde en studiekammerat, der investerede en god del af sin S.U. i bootlegs med Neil Young, og der var – når sandheden skal frem – langt mellem snapsene. På nogle af optagelserne skulle man bruge sin gode fantasi for at forestille sig, at den der mudrede lyd i baggrunden af nogle fyldebøtters råben op skulle være Neil Young. Men for inkarnerede fans er intet åbenbart for ringe. Nogle bands, som fx Grateful Dead, gjorde de uofficielle koncertoptagelser til en del af deres officielle fremtræden. Derfor cirkulerer der et hav af optagelser med dette legendariske orkester. Andre er gået andre veje. Dylan fx ved at udgive sin egen højkvalitetsserie af Bootlegs.
Når jeg omtaler bootlegs her, så er det ikke, fordi de i almindelighed interesserer mig så meget. Men, fordi jeg faldt over omtalen af en interessant bootlegplade på nettet. Det drejer sig om en plade med Elton John med titlen Elton John 1968 Nick Drake session & DJM Demos.
Elton John er en stor sangskriver – ingen tvivl om det – men med den voksende succes og den medfølgende rigdom synes jeg, at han har forvaltet sit talent dårligt. Der er gode sange i hans nyere produktion, men man skal langt tilbage for at finde gennemarbejdede albums som Captain Fantastic and the Brown Dirt Cowboy, Goodbye Yellow Brick Road og et par stykker til.
Den nævnte bootlegplade er fra 1968 og altså fra Eltons unge år. I følge de oplysninger, jeg har kunnet finde, er der tale om optagelser, hvor Elton synger andres sange, dvs. sange af andre af datidens anerkendte sangskrivere. Først og fremmest den legendariske Nick Drake, men også folk som Mike Heron (The Incredible String Band), John Martyn, Breverly Martin og Ed Carter. Mindst lige så interessant er det, at Elton bakkes op af Linda Peters (Thompson), Jim Capaldi på trommer, Simon Nicol på guitar og Pat Donaldson på bas. Hvordan det lyder kan man kun gætte sig til, men mit gæt er, at det absolut må være værd at lytte til. Mon ikke optagelser bliver udgivet officielt på et tidspunkt. Det vil i hver fald være oplagt. En forsmag på, hvordan det lyder kan man finde på pladen Nick Drake The Sweet Suggestions of the Pink Moon, der er udgivet på et italiensk mærke, som bl.a. forhandles via amazon. Der er tale om en singlecd med fire Elton-udgaver af Nick Drake-sange.
