På min vej til arbejde kører jeg gennem et skarpt venstresving. Og lige før jeg vrider rattet mod venstre, kan jeg se Dansk Folkepartis unge løve, Morten Messerschmidt let smilende,henslængt og afslappet sende mig og andre budskabet: Gi’ os Danmark tilbage! Plakaterne har allerede givet anledning til ret så voldsomme reaktioner, som man fx kan se på den billedkavalkade, som Uriasposten viser. Og i dagens aviser kan man læse om en Venstre-kandidat, der har fået kvalme over Messerschmidts kampagne. Reaktionerne er for mig at se et tegn på, at kampagnen – set fra Dansk Folkepartis synspunkt – er særdeles vellykket. Med sloganet “Gi’ os Danmark tilbage!” har folkepartiet og deres PR-medarbejdere opsummeret den lille frygt, som er mange danskeres emotionelle motivation for at give deres stemme til Kjærsgaard, Messerschmidt og kompani. Nogen har taget Danmark – EU, de fremmede.. Og det lille ord “tilbage” associerer hele den halvt-romantiserede, bagstræberiske længsel, der er en vital drivkraft hos det store folkeparti. Kampagnen er en professionelt iscenesat forsøg på at manipulere med vælgernes følelsesliv. Deres mere eller mindre latente ængstelse over for indvandringen og den overstatslige forandring af hverdagslivet. Og jeg tror – desværre – at den virker efter hensigten. Bare ikke her…

PS. Da jeg kørte forbi her til aften, havde nogen tilføjet med store sorte bogstaver: Natasjas. Gi’ os Natasjas Danmark tilbage…