Jeg har helt glemt at omtale det sidste af de tre album, jeg fik op under neglene på biblioteket. Sammen med John Cale og The Doors købte jeg David & The Citizens’ album “Until the Sadness is gone”. Jeg anede ikke, hvad der gemte sig bag det navn, men titlen appellerede til min nysgerrighed. så…
Men der er tale om et svensk band, der styres af sangeren og sangskriveren David Fridlund. I gruppen, der blev dannet i 1999, fandt man også Jenny Wilson, der allerede har skabt sig en international karriere som solist, Mikael Carlson og Karl-Johan Winqvist. Jenny og Karl-Johan forlod dog bandet omkring 2001 for at hellige sig deres eget band, First Floor Power. Ind kom i stedet Alexander Madsen, Conny Fridh og Magnus Bjerkert. Efter et par EP’er udsendte gruppen i 2002 debutalbummet For All Happy Endings og samme år lagde de vejen forbi Roskilde-festivalen. Siden er kommet endnu et album i 2006, Stop the Tape! Stop the Tape!, og en dvd om bandets korte turbulente karriere, Let’s Not Fall Apart 1999-2005. Det seneste, der er sket, er, at bandet siden august sidste år har holdt en længere pause, der endnu varer ved…
Der er ingen tvivl om, at David er centrum i gruppen. Alle sangene på pladen er signeret David Fridlund. Stilen er indie-rock med iørefaldende popmelodier bygget op omkring ego-centrerede, inspirerede tekster i bedste singer-songwriter-tradition. Pladen fik mig til at tænke på fx Paul Westerberg og Steve Forbert. Det siger lidt om, hvor vi er henne. Og det skal tages som en anbefaling…