Det er svært at lave erotiske film. Film, hvor erotikken siver fra lærredet og ned i salen. Jeg snakker selvfølgelig ikke om pornografiske film, selv om pornografiske film vel også kan være erotiske og vice versa. Siden jeg sammen med Niels Jørgen så Shakespeares hemmelige sexliv og Uden en trævl har det stået klart for mig, at der ikke opstår erotisk stemning, bare fordi røven går op og ned, eller fordi man ser en dame som naturen har skabt hende. Antallet af skuffelser – når det gælder film, der er er udskreget som erotiske – er alenlang. En af dem var den franske serie om Emanuelle. Så vidt jeg husker, nåede jeg ikke at se hverken nr. 1 eller 2 fra ende til anden. For at sige det lige ud, så kedede jeg mig gudsjammerligt. Nu kan man så læse, at netop Emmanuelle serien skal genudsende i 3D-versioner. Det er sikker lige så ophidsende som Gøg og Gokke i farver…