I bibliotekets udsalgskasse faldt jeg også over Arthur Ira “Art” Garfunkels retrospektive album Up ’til Now fra 1996. Jeg kender godt albummet og har lyttet til det i flere ombæringer, men har aldrig fået taget mig sammen til at indlemme det i samling af Garfunkel-album. Garfunkel er en fremragende sanger og er kendt for at være perfektionist til fingerspidserne. Jeg husker fx, at han trak albummet “Watermark” (1977), fordi han ikke var helt tilfreds med en enkelt skæring, der så blev byttet ud med en anden på det næste oplag. Perfektionismen har også betydet, at han siden 1973 kun har udsendt omtrent ti regulære albums (fraset nogle opsamlingsplader). Alle plader af høj kvalitet, der viser Garfunkels evner som fortolker af andres sange.
Up ’til now er også en slags opsamling eller i hvert fald et tilbageblik på de foregående års produktion. For mange af sangene på pladen har enten ikke været udgivet før i den pågældende version, har været udgivet på compilations, er ukendte live-udgaver eller alternative udgaver af kendte numre. Der er altså sørget for, at der både er noget for nye lyttere og de gamle fans, der sætter pris på ukendt materiale. Vi får fx en duet med James Taylor (Crying in the Rain), en helt akustisk udgave af The Soud of Silence (m. Paul Simon på guitar), en live-udgave af Skywriter (fra Royal Albert Hall). Det er ikke et skelsættende album, som nogle af Garfunkels tidlige plader, men den giver en fint billede af en kunstner, der har en udviklet sans for at finde gode sange af fine sangskrivere (fx. Simon og Jimmy Webb) og en lige så udviklet sans for arrangement og udførelse.
The Sound of Silence.