I 1980 klippede jeg mit hår kort og sagde dermed farvel til det lange hår der havde fulgt mig – med et par kortere pauser – fra første halvdel af tresserne og frem. Det lange hår havde mistet noget af den betydning, det havde i starten – som symbol på ungdommens oprør og alternative drømme… Det lange hår hos mænd findes stadigvæk, men har ikke den samme betydning længere.
Jeg kom til at tænke på mit eget Beatles-hår, da jeg modtog en email fra mb. I mailen citeres instruktøren Ang Lee, der er Cannes-aktuel med sin fortolkning af Woodstock-festivalen, for følgende:
–Det var næsten umuligt at finde unge mennesker i dag med hår på kønsdelene. Vi brugte jo ca. 200 unge mennesker som hovedstatister til at spille datidens hippier under Woodstock Festivalen. De blev undervist i at opføre sig som hippierne for ca. 40 år siden. Og det var altså virkelig svært at finde frem til folk med hår på kønsdelene, fordi især mange kvinder og også nogle mænd jo barberer sig i skridtet idag
Og manusforfatteren Jamens Scamus supplerer med disse ord:
–Det var også en stor udfordring at finde statister, som var tynde, og som ikke havde en overdreven muskuløs krop, fordi de hele tiden går i fitnesscenter. Vi skulle jo portrættere en hippiegeneration, der ikke hele tiden gloede på sig selv i spejlet og barberede alt deres kønsbehåring væk. Og netop disse ting viser med stor tydelighed den store forskel mellem hippie-generation for 40 år siden og nutidens ungdom
Begge citater stammer fra dagens udgave af Ekstrabladet.
Der er ikke noget nyt i at se en sammenhæng mellem samfundsudviklingen og vores forhold til kroppen. Jeg vil afholde mig fra det lige her. Men forsøg selv med en udlægning… (Tak til mb for henvisningen)
@Carsten Agger: Hvis man tænker, at man skal have betaling pr. kopi, sÃ¥ kan man selvfølgelig godt insisterer pÃ¥, at en “ulovlig” kopi berøver en noget. Men som dit eksempel – og mange andre – peger pÃ¥, sÃ¥ er der ogsÃ¥ andre aspekter…
Her er i hvert fald et modeksempel pÃ¥ udsagnet om, at hvis man gengiver en kunstners værk uden at betale for det, mister kunstneren penge – i dette tilfælde en historie pÃ¥ min egen blog hvor jeg gengiver en tegneserie:
http://www.modspil.dk/tegneserier/when_did_we_forget_our_dreams_.html
Tegneren lader dog ikke til at mene, det koster ham penge, for på seriens hjemmeside skriver han:
“You can post xkcd in your blog (whether ad-supported or not) with no need to get my permission”.
SÃ¥ der er altsÃ¥ folk, der lever af at lave billeder, der ligefrem *spekulerer i*, at andre spreder dem videre uden tilladelse og uden at betale for det – “the catch” er i dette tilfælde, at man skal angive hans hjemmeside som kilde (og pÃ¥ hans hjemmeside kan man købe T-shirts).
Virkeligheden er jo næppe så enkel, at en fotograf blot lever af at sælge sine enkelte fotografier.
En fotograf lever også af sit ry og publikum, og en mere lempelig kopirettighedslovgivning for non-profit medier ville da netop stimulere rigtig meget på disse punkter.
Det enkelte menneske har i kraft af den nye teknologi og fællesskabet omkring denne nye teknologi så utrolig mange muligheder.
Derfor bliver man simpelthen nød til at lave en ny kopirettighedslov. Den er i dag simpelthent sÃ¥ begrænsende at de fleste i bund og grund er ligeglade med den…
Du har endda også selv udgivet en bog, hvor du har været velvidende om, at forlaget ignorerede lovgivningen.
Det er da dobbeltmoralsk…
Lad mig blokbogstavere det: Fotografen lever af at sælge sine billeder. Hver gang nogen eller nogle bringer et billede af ham/hende uden at betale for det, mister fotografen penge. Tyveriet, civilret eller ej, bliver ikke nulstillet ved at man bare krediterer ham. Det skal man nemlig under alle omstændigheder.
Et sludrehoved,,,
Ak ja…
Torben Bille kan du ikke venligst forklare, hvordan en fotograf mister sin indtægt af, at man for eksempel tager et billede fra hans fotobog, hvorunder man skriver hans navn, hvilken bog man har taget billedet fra og laver et link til hans hjemmeside?
Og hvordan mister en musikker lige sin indtægt af, at man uploader et nummer eller to på Youtube, hvorefter man uploader de to numre på sin egen blog og skriver om det?
Jeg er i hvert fald yderst taknemmelig for, at der findes en masse, som ser stort på kopirettighedslovgivningen.
Har svært ved at forestille mig, hvordan jeg pÃ¥ anden vis ville have fÃ¥et øjnene op for sÃ¥ megen musik og andet kultur, som jeg i dag holder mægtig meget af…
Men jeg har faktisk et par gange spurgt om lov til at bruge en fotografs billeder.
Det har været på tidspunkter, hvor jeg skulle bruge mere end blot et billede eller to.
I sådanne tilfælde synes jeg bestemt, man skal spørge om lov, da det potientielt set kan mindske den økonomiske værdi af hans billedeproduktion.
Hvis man kan se en billedserie på et andet sted, end fotografens hjemmeside eller hans fotobog bliver dette jo mindre interesant at besøge eller købe. Det er klart.
Ligeledes mister et pressebillede sin sensationsværdi hvis alle mulige blogs poster det.
Jeg har pÃ¥ absolut intet tidspunkt givet udtryk for “liberal” eller “anarkistisk” rovdrift pÃ¥ kunsterens værker. Blot givet udtryk for at loven er hÃ¥bløs gammeldags og fuldstændig ude af trit med den verden vi lever i.
Kan slet ikke se hvordan, man kan insistere på en så gammel lov med tanke på, hvor meget der er sket på den teknologiske front de seneste 10 år!!
Kom nu ind i kampen og tag et kig på virkeligheden en gang!
For lige at præcisere: Alle de billeder, der illustrerer mine øvrige bøger, er naturligvis afregnet efter gældende takster…
@Carsten Agger: Endnu engang tak for præcisering. Det er en herligt ting.
@Torben Bille: Nu er jeg jo den lykkelige ejer af dine bøger om musik, bl.a. den nævnte, og det er da ogsÃ¥ en af grundene til, at jeg spurgte lige netop om den konkrete ting. “Hævdvundne mønstre” er jo et interessant begreb, netop i denne sammenhæng, hvor tingene flytter sig… Tak Torben.
Carsten Agger, som jeg har mistænkt for at have juridisk baggrund, har principielt ret. Dog er det vigtigt ikke at sammenblande det amerikanske copyright-begreb med den danske ophavsret. Her til lands, også selv om vi er i cyberspace, gælder den danske lov om ophavsret. Citatretten er i øvrigt ikke Biblen, men et sæt af hævdvundne mønstre, men ja, Capac, jeg vil ikke mene, at nogen vil kunne komme efter dig, hvis du bringer et cover i forbindelse med en omtale, men ikke alle er enige. Og det afhænger i sidste instans af om nogen rettighedshaver (eller som i mit tilfælde repræsentant for samme) gør indsigelse. Et eksempel: For nogle år siden lavede jeg bogen Lydspor, som indeholdt mit bud på verdens 100 bedste rockplader. Den illustrative ledetråd var naturligvis omslagene til de plader, jeg havde valgt. Forlaget valgte ikke at spørge om lov, men jeg er vidende om, at andre forlag har opgivet tilsvarende projekter, fordi man har spurgt og altså fået nej eller skulle betale for anvendelsen.
Men, så lad os diskutere det logisk.
For det første har Capac i alle henseender ret til at bruge billeder, der ikke tillader ham selv, på denne side.
Han har lov til at bruge sådanne billeder, som er frigivet under en Creative Commons-licens, som af ophavsmanden er frigivet til det offentlige domæne eller som af anden grund ikke er omfattet af ophavsretten (f.eks. alt materiale fremstillet af den amerikanske forbundsregering), eller hvor ophavsretten er udløbet.
Herudover har han også ret til at bringe sådanne billeder, som er omfattet af citatretten.
Hvis billeder ikke er frigivet under en permissiv, Creative Commons-agtig licens eller ophavsretten ikke er udløbet e.l., bør man få ophavsmandens tilladelse først, da det f.eks. kan være, at ophavsmanden ønsker at bestemme, hvilke sammenhænge billedet kan indgå i, eller gerne vil betales for brugen af det.
Det er vi enige om. Bemærk dog stadig, at hvis nogen krænker ophavsretten ved f.eks. at bringe et billede uden tilladelse, er der stadig ikke tale om tyveri, i hvert fald ikke juridisk.
Tyveri er omfattet af straffeloven. Krænkelse af lov om ophavsret er ikke omfattet af straffeloven, straffes ikke som tyveri og erstatningen skal fastsættes gennem sagsanlæg. Det er civilret, ikke strafferet. Det er mao ikke det samme.
@Torben Bille: Du mÃ¥ jo være inde i sagerne som agent for Topfoto. Mener du, det er i orden at bringe et lille billede af et pladecover her i bloggen? De bliver jo i forvejen brugt som led i markedsføring i pressen osv.? Og fx Rasmus har skrevet, at han mente det hørte ind under “fair use” eller “citatret”? Lad mig høre, hvad du mener om dette konkret – og for min blog højst relevante – spørgsmÃ¥l!
@Peter: Du er et sludrehoved – og tilsyneladende ligeglad med at fotografen mister den indtægt, der gør ham i stand til at leve, men du forærer naturligvis ogsÃ¥ en del af din løn væk hver mÃ¥ned som en hyldest til liberalismen, ikke? Og sÃ¥ ved du ikke helt, hvad vi kan gøre som billedbureau. Faktisk en hel del. F.eks. henvende os til udbyderen og kræve de relevante sites lukket. Det har vi før hørt gjort, og vil gerne gøre igen. Heldigvis er Capac ikke sÃ¥ uræssonabel, men han har da ret i, at ophavsretten er under pres i disse Ã¥r. Men lad os diskutere det logisk istedet for religiøst.
@Torben Bille: Jeg skal nok prøve at holde mig til “fair use”, “citat”, gratis fotos og egne billeder fremover. Det bliver muligvis lidt mindre farverigt og illustrativt, men for mig er skriften ogsÃ¥ det vigtigste. Jeg prøver om jeg kan finde veje til at fÃ¥ tingene til at fungere. Hvis jeg skulle træde ved siden af, sÃ¥ er du og andre velkommen til at pÃ¥tale det – og jeg vil selvfølgelig rette fejlen…
Jeg beklager i det omfang, jeg har krænket nogen fotograf. Det har aldrig været min hensigt. Faktisk hÃ¥ber jeg, at de billeder jeg ubetænksomt har bragt har gavnet de pÃ¥gældende fotografer, selv om de ikke lige har tjent penge pÃ¥ det. Og Torben, jeg har aldrig ment, at cyberspace var en anden virkelighed uden for virkeligheden. Men virkeligheden forandrer sig hele tiden. Og vi kan – som Salman Rushdie gjorde opmærksom pÃ¥ (vist i din avis) med henvisning til internettets betydning – ikke spÃ¥ om fremtiden. Men jeg er ret sikker pÃ¥, at fx copyright-opfattelsen vil ændre sig radikalt i de kommende Ã¥r…
Jeg synes, Torben Billes argument er og bliver gennemført overfladisk.
Der præsenteres blot en dogmatisk forestilling, om at kopire billeder er det samme som at stjæle.
Sådan har det lydt i mange år fra denne front efterhånden. Det er åbenbart ikke noget, man behøver at uddybe, når man indtager dette synspunkt.
Er dog dyb taknemlig for, at I praksisk set ikke kan sønderlig meget ved det…
Det eneste jeg kan se, jeg “stjæler” fra kunsteren i mÃ¥den jeg kopierer billeder pÃ¥, er retten til selv at bestemme hvilken kontext, kunstnerens billeder skal være i.
… hvilket i mit hoved er en temmeligminimal ting, i forhold til hvad en mere liberal kopirettighedslov kunne gavne for den frie kultur!…
Må jeg, i dette tilfælde som dansk agent for Topfoto i Danmark, bede om, at dette ellers udmærkede site stopper med at stjæle billeder, som ikke tilhører http://www.capac.dk/wordpress. Det være sig ud fra webideologiske eller andre uigennemskuelige grunde. Kopiering er og bliver tyveri af fotografens ejendom. Uanset hvad nogen i dette forum mener. Og til Capac: Du krænker ikke kunstnerne på billederne, men de fotografer, der har taget billederne. Og endnu en ting: Det er en juridisk bortforklaring at prøve at bilde nogen endsige dig selv ind, at cyberspace er en anden virkelighed. Cyberspace er en del af virkeligheden, også den juridiske.
Torben Bille, POLFOTO
@Carsten Agger: tak for links. Værd at læse begge to.
Cory Doctorow kommer også godt omkring mange af problemerne ved ophavsretten i dag i sin til tale til Microsoft-ansatte om, hvorfor DRM ikke duer:
http://craphound.com/msftdrm.txt
… og det kan være rigtigt eller forkert, alt efter hvilket land, man er i, eftersom hvert land har sin egen lovgivning pÃ¥ omrÃ¥det.
I Danmark findes der f.eks. ingen bestemmelser om “fair use”, sÃ¥ der er kun citatretten at henholde sig til som “lempelse”.
Og så er der i øvrigt stor forskel på indstillingen til ophavsret i England og USA, hvor den anses for at være et privilegium, som staten har tilstået kunstnere og forfattere og atter kan inddrage, og på det kontinentale Europa, hvor den anses for en droit moral.
Men de rimeligt firkantede bestemmelser, der gælder for den nu, svarer ikke til virkeligheden længere, og det har den ikke gjort længe.
Se blot dette veltalende argument for at afskaffe den i den form vi nu kender:
http://b0rre.blogspot.com/2008/10/liv-lagt-i-konomisk-ruin-gik-over-for.html
For at illustrere, hvor problematisk det hele er, sÃ¥ har jeg researchet lidt pÃ¥ det foto, der pryder dette indlæg. Det er hentet fra en skotsk hjemmeside (der har hjemme i Panama…). PÃ¥ den side, hvor det lille sort-hvide, beskÃ¥rne foto ses, henholder hjemmesideejeren sig til, at der er tale om “fair use” af copyrightet materiale… Se selv nederst pÃ¥ siden her.
“For at svare pÃ¥ din “det mÃ¥ du længere ud pÃ¥ landet medâ€. Hvis du kopierer en bog eller en cd, er det tyveri. Det samme gælder fotos. SÃ¥ jo, mit argument holder 100%. Du behøver ikke at tro pÃ¥ mig, for at jeg har ret.”
Hvordan definerer du så tyveri? Jeg definerer tyveri, som det at tage noget fra andre.
De har stadig deres billede, og har man brugt det på en måde, således at deres billede ikk mister økonomisk værdi, har man ikke taget noget. Ergo synes jeg, at kalde sådan noget at stjæle er en moralsk overdrivelse.
Synes slet ikke det giver nogen mening at sidestille copy-paste funktionen med at stjæle varer fra f.eks. en butik eller parkerede biler.
Og ifølge Aggers indlæg virker det også som om, man definerer eksemplerne forskelligt juridisk set.
“Du forveksler ogsÃ¥ pressefotos med kommercielle fotos. Det er to helt forskellige størrelser, med forskellige regler bundet til dem.”
Forstår ikke helt hvorfor jeg så, skulle have denne smøre at vide i forhold til min refference om det burde være hippierne eller fotograferne, der skulle have kopirettighederne til fotografiet.
“Det er meget tydeligt, at du ikke ved, hvad du snakker om her. Fotografer arbejder under strikse regler for, hvordan de selv mÃ¥ bruge billeder af andre mennesker. Sker det i forbindelse med reklame, stock fotos, porno eller andet kommercielt arbejde skal der f.eks. være en kontrakt, som giver fotografen ret til at videresælge billedet.”
Jeg ved ikke hvad for et billede, der var på før. Men tager maan udgangspunkt i dette billede der prydeer posten nu, er det da klart hippierne på billedet der har størst betydning for billedets kvalitet.
De er en del af en social kulturrevolution. Fotografen har blot trykket på udløserknappen på sit kamera.
De blotter deres hele krop for kameraet. Fotografen har i sin tid bare blottet sit navn som undertekst til fotografiet….
Jamen altså. Hvis man virkelig tager det med kopirettigheder så højtideligt, burde det jo være hippierne, der skulle have rettighederne til billedet. Og jeg tror stadigvæk, de gerne de ser deres idealer og ideer genfortalt her 40 år efter.
Men næh. Jeg kender ikke til reglerne, og jeg har heller ingen intention om at sætte mig ind i dem i det sigte at jeg i fremtiden vil overholde dem.
Mine kulturelle idealer vejer højere end lovgivningen, især nÃ¥r jeg umiddelbart vil mene, at mÃ¥den jeg bringer billeder og musik pÃ¥, er til kunstnerens egen fordel…
@Carsten Agger: Det er en vigtig præcisering at få på plads, fordi industrien jo ofte omtaler krænkelse af ophavsretten som tyveri. Fx i forbindelse med Pirate Bay-sagen og Hadopi-loven. Tak.
Bemærk, at brud pÃ¥ lov om ophavsret teknisk set ikke er tyveri – ikke her i DK, og ikke i USA.
Brud pÃ¥ lov om ophavsret er civilret – det vil sige, med mindre der er tale om meget grov økonomisk udnyttelse, kan sager kun rejses af skadelidt og kan kun medføre en økonomisk afgørelse.
Tyveri hører som bekendt ind under straffeloven; det betyder blandt andet, at tredjeperson kan anmelde en sag, at ordensmagten kan gå ind i den ved egen drift, og at der kan rejses en egentlig straffesag.
Ingen af disse ting kan ske i tilfælde af en krænkelse af lov om ophavsret, og selvom industrien presser på for noget andet, er der generelt ikke stor politisk opbakning bag ideen om at gøre ophavsretten omfattet af straffeloven.
Så i juridisk forstand er det altså ikke det samme.
@klaus: Vi kan slet ikke blive uenige om det principielle i det her. Fx at professionelle har krav ikke alene pÃ¥ anerkendelse for deres arbejder, men ogsÃ¥ honorering, kreditering og sikkerhed mod misbrug. Jeg tvivler dog pÃ¥, at vi kommer derhen, hvor Sir Paul Mccartney fÃ¥r penge ind pÃ¥ kontoen, hver gang “Yesterday” bliver afspillet eller kopieret pÃ¥ nettet. Sagt pÃ¥ en anden mÃ¥de, sÃ¥ tror jeg, at kunstnerne mÃ¥ indstille sig pÃ¥ en anden økonomisk virkelighed og en anden opfattelse af copyright.NÃ¥r franskmændene (og mÃ¥ske ogsÃ¥ tyskerne) indfører three-strike-modellen, sÃ¥ er det efter min opfattelse udtryk for et firkantet, bagstræberisk og perspektivløst forsøg pÃ¥ at vende tilbage til tiden før internettets opkomst. Og det ved mange kunstnere godt. Problemet er sÃ¥, hvordan de snilde nye løsninger, der bÃ¥de sikrer ophavsmændene økonomisk og pÃ¥ anden mÃ¥de – og ikke hæmmer internetteknologiernes udvikling og nettets basale demokratiske egenart.
den svære del af øvelsen bestÃ¥r sÃ¥ i at udvikle et system der ikke ender som et tag-selv-bord for entreprenante typer (her tænker jeg pÃ¥ de uendelige serier af læse-let-tekster pÃ¥ 28 sider der væltede frem i kølvandet pÃ¥ biblioteksafgiften) …
men jeg er ogsÃ¥ enig med rasmus i at professionelle har krav pÃ¥ honorering, kreditering og sikkerhed mod andre former for misbrug … de eksisterende branchestrukturer har jo ikke været i stand til at løse opgaven (sagsanlæg i blinde og trusler om at udelukke folk fra nettet, forekommer mig lidet konstruktive) og i vore dage er tanken om at slutte sig sammen i faglige fællesskaber for at styre og beskytte sine rettigheder, jo heller ikke sÃ¥ populære …
måske man skulle starte med at hustandsomdele ophavsretsloven og gøre det til et tema i den næste valgkamp ..?
@Klaus: “den nuværende praksis bunder jo i nogle helt andre produktionsprocesser og passer dÃ¥rligt sammen med virkeligheden som den er i dag”. Netop. En anden afgiftpolitik vil selvfølgelig løse noget af problemet, men man mÃ¥ ogsÃ¥ spørge, om det er rimeligt, at kasseapparatet skal klinke hver gang der foregÃ¥e en kopiering/download – nÃ¥r man tager internettets omfang og hastigheder i betragtning? Jeg tror ikke vi kommer uden om at revidere vores syn pÃ¥ copyrighten, set i lyset af de stadigt mere snilde digitale kopieringsteknologier og den “kultur”, der er opstÃ¥et pÃ¥ internettet. Jeg mener, at det allerede sker – fx pÃ¥ det omrÃ¥de, der hedder vidensdeling…
fair use er, sÃ¥ vidt jeg husker, noget af en grÃ¥zone pÃ¥ dansk … det er ok at bruge et miniature-billede i forbindelse med en anmeldelse, men ikke f.eks. i en bibliografi … det sidste fandt jeg ud af i forbindelse med et projekt der endte med at strande af samme Ã¥rsag … nogle forlag sagde ja (bare det ikke bliver sÃ¥ smÃ¥t at man ikke kan læse vores forlagsnavn), andre sagde blankt nej og de fleste svarede slet ikke …
én løsning kunne være en eller anden form for afgift i stil med coda eller bibliotekspengene, selvom det nok vil fÃ¥ en del politikere til at hyperventilere … den nuværende praksis bunder jo i nogle helt andre produktionsprocesser og passer dÃ¥rligt sammen med virkeligheden som den er i dag …
Peter:
For det første taler jeg om reglerne generelt. Ikke om dette konkrete billede, selv om det bliver brugt ulovligt.
For at svare pÃ¥ din “det mÃ¥ du længere ud pÃ¥ landet med”. Hvis du kopierer en bog eller en cd, er det tyveri. Det samme gælder fotos. SÃ¥ jo, mit argument holder 100%. Du behøver ikke at tro pÃ¥ mig, for at jeg har ret.
Det er ikke gratis at drive non-profit. Når du eller hvem som helst anden lige låner et billeder til en personlig blog, leverer det merværdi til de besøgende på dit website, og dermed dig, uanset om du skriver for penge eller ej. Derfor skal du betale for billederne, med mindre det er en situation hvor citatretten spiller ind.
Du forveksler også pressefotos med kommercielle fotos. Det er to helt forskellige størrelser, med forskellige regler bundet til dem. Pressen må gerne bruge et foto uden tilknyttet model release, som er taget i forbindelse med en bestemt begivenhed de dækker. Det er IKKE det samme, som når et reklamebureau bestiller en reklamekampagne, og de samme billeder kan ikke frit benyttes til begge ting.
Som jeg også skriver, har jeg intet problem med selv at give mit arbejde væk, såfremt jeg bliver spurgt først, og der ikke er nogen der står til at tjene på det. Jeg har gjort det ofte (du kan f.eks. downloade musik kvit og frit fra min blog), og har i sinde at fortsætte med at gøre det. Jeg går også ind for fri kultur, men det skal ikke være på bekostning af dem, der skaber den.
“Hvis du gÃ¥r ind i en forretning, synes du sÃ¥ det er i orden at stjæle varerne, bare fordi de er vist frem?”
Den der køber jeg altså ikke. Hvis jeg kopier et billede ind på min blog, er der ikke nogen som mister dette billede. Der er forskel på at KOPIRE og at STJÆLE.
Der kan selvfølgelig være tale om et økonomisk tab for producenten. Men jeg kan virkelig ikke se, hvorfor det er relevant i det her tilfælde, da min og Capacs blog er non-profit medier. Producenten ville altså som udgangspunkt ikke kunne få penge ud af mit medie alligevel.
Der kan selvfølgelig være enkelte situationer, hvor det at jeg bringer et billede forringer billedets værdi.
Det kan f.eks. være hvis jeg kopier en hel fotobog, eller hvis jeg bringer et billede af særlig nyhedsværdi. Det første kunne aldrig falde mig ind medmindre den ikke forhandles mere, og det sidste prøver jeg så vidt muligt at undgå.
Din anklage om tyveri fremstÃ¥r derfor mest af alt som narcisstisk tom luft i forhold til forkastelighen i “rigtig tyveri”.
Og nej. Jeg er da bestemt ikke ligeglad med kunsterens arbejde. Portræterer en kunstner noget flot, krediterer jeg ham med navn, evt. hjemmeside og med hyldene ord.
Min vendning “fuck da den skide lov” referer til, at jeg ikke gider at lade loven ligge til hindre for, at jeg kan fortælle, hvad jeg nu vil fortælle.
Jeg går ind for fri kultur, sålænge det efter min umiddelbare intention kommer både formidler og kunster til gode. Det er mit udgangspunkt, og så er jeg altså temmelig ligeglad med hvad loven indeholder.
“Sker det i forbindelse med reklame, stock fotos, porno eller andet kommercielt arbejde skal der f.eks. være en kontrakt, som giver fotografen ret til at videresælge billedet.”
Og den må du altså længere ud på landet med. Alle der optræder på et billede der ryger i pressen har sku da ikke underskrevet en kontrakt på at fotografen må udnytte dem som motiv i et kommercielt øjemed.
Jeg kan heller ikke se hvordan referencen til strikse regler for fotografer kommer ind i billedet.
Det jeg sagde var blot at motivet i et historisk fotografi eller et pressebillede i de fleste tilfælde er af større betydning end de kvaliteter en fotograf kan tilføje et visuelt øjeblik gennem sin tekniske og æstetiske kunnen.
SÃ¥ hvis der var nogle der skulle have kopirettighederne over et billede som dette der figurerer i indlægget synes jeg de burde være dem som er pÃ¥ billedet – ikke ham som stÃ¥r bag ved det.
Peter…
Hvis du går ind i en forretning, synes du så det er i orden at stjæle varerne, bare fordi de er vist frem?
Selvfølgelig er det ikke i orden at stjæle fra fotografer, ligesom det ikke er i orden at stjæle musik, film eller andre kreative værker. Præcis ligesom det ikke er i orden at stjæle biler, bare fordi de er parkeret hos forhandleren og der ikke lige er nogen der bruger dem. Der er folk som har investeret tid og penge i at skabe disse værker. Hvis du sætter pris på deres arbejde, bør du købe det — ikke stjæle det.
Jeg sælger mine fotografier til kommerciel brug for under 10 kroner stykket, så det er ikke fordi jeg er grådig. Jeg har ofte foræret værker væk (det hjælper hvis folk spørger først), givet dem fri under creative commons osv. Det er fedt at kunne give noget væk fra tid til anden, men jeg skal også leve. Hvis jeg lod alle og enhver bruge mit arbejde uden kompensation, ville jeg både være hjemløs, og ude af stand til at lave nye ting. Så simpelt er det, og der er tusindvis og tusindvis af kunstnere, der har det som mig.
Det er rigtigt at man må bruge historiske billeder, men det forudsætter at den originale skaber har været død i adskillige årtier.
Hvis du ikke har råd til at betale, eller bare ikke har lyst, så ER der altså et væld af materiale derude, som kan benyttes uden at krænke nogens rettigheder. Det er ikke fordi, der ikke er andre muligheder end betaling ved kasse 1.
Mht. til “argumentet”: …Dermed burde det være hippierne pÃ¥ billederne, som ejede kopirettighederne…
Det er meget tydeligt, at du ikke ved, hvad du snakker om her. Fotografer arbejder under strikse regler for, hvordan de selv må bruge billeder af andre mennesker. Sker det i forbindelse med reklame, stock fotos, porno eller andet kommercielt arbejde skal der f.eks. være en kontrakt, som giver fotografen ret til at videresælge billedet. Som regel mod betaling i øvrigt. Og lad os ikke glemme udgifter til make-up artisten, assistenten, leje af lokation, udstyr, transport osv. Der er ligeledes forskel på pressefotos og kommercielle billeder. Billeder skudt til redaktionelt brug kan f.eks. ikke uden videre anvendes i reklame. Alle der bliver fotograferet har deres egne rettigheder, som er til for at beskytte dem mod, at deres privatliv eller ære krænkes.
Reglerne er der for at beskytte alle involverede, og for at sikre at ingen bliver snydt/misbrugt undervejs. Med et udsagn som “Fuck da den skide lov”, giver du udtryk for en grundlæggende mangel pÃ¥ respekt for dine medmennesker og deres arbejde.
Der er desværre mange som dig, der er fuldstændig ligeglade. Og det er derfor, der også er institutioner til retsforfølgelse af netop mennesker og organisationer med den holdning. Personligt synes jeg det er superærgerligt, at den slags overhovedet er nødvendigt. Men huslejen betaler ikke sig selv, og langt langt de fleste af os der arbejder med kreative ting er hverken rige eller berømte. Og det er desværre ikke kun de rige og berømtes værker, som stjæles.
@Rasmus: I hvert fald vil jeg bestræbe mig på fremover at kreditere de billeder, jeg bruger, i det omfang det er muligt.
@Peter: Selv om jeg mener, der er mange uafklarede forhold pÃ¥ nettet m.m., vil jeg ikke bare “fucke loven”. Som Rasmus er inde pÃ¥ handler det ogsÃ¥ om anerkendelse af de mennesker, der har lavet et stykke kreativt arbejde. Og den anerkendelse ligger mig pÃ¥ sinde, og den jeg gerne markere i min blog. Samtidig vil jeg – som jeg hele tiden har gjort – fortsætte diskussionen omkring copyrightens i den digitale tidsalder. For jeg er overbevist om, at meget vil forandre sig pÃ¥ det punkt i de kommende Ã¥r.
Fuck da den skide lov.
Hvis den pÃ¥ mange mÃ¥der smÃ¥lige lov skulle opretholdes 100 % i praksis, ville retssystemmet blive enormt overbelastet…
Sådanne historiske fotografer burde også slappe lidt af med deres kopirettigheder.
Langt over 50 % af kvaliteten i de fleste historiske billeder ligger i motivet – og ikke som følge af en eller anden genial fotografiteknik.
Dermed burde det være hippierne på billederne, som ejede kopirettighederne, og jeg går temmelig stærkt ud fra, de gerne ser deres historie og idealer genfortalt her i 2009 også!
For en god ordens skyld vil jeg gerne tilføje, at jeg jo synes gevaldig godt om din blog og dine skriverier. Var det ikke tilfældet, ville jeg enten være ligeglad eller indberette bloggen.
Mht. pladecovers, sÃ¥ falder de vist ind under “fair use” (citatretten, hedder det vist pÃ¥ dansk), sÃ¥fremt du skriver om skiven. Ligesom det f.eks. kan retfærdiggøres at bruge et copyrightet billede, hvis du anmelder en udstilling, kunstbog eller lignende. Dog skal du stadig kreditere den originale kunstner.
@Rasmus: Jeg kender godt den danske paragraf. Selv om jeg ikke mener, at virkeligheden på nettet er helt så enkel, som den danske copyright-lov vil lade forstå, så indrømmer jeg da gerne, at det godt kan være, at jeg har taget lidt let på det med lån at billedmateriale. Har jeg skadet en kunstner ved at bringe et foto af et pladecover? Eller et almindeligt tilgængelig pressefoto af en kunstner? Måske. Måske ikke. I hvert fald har jeg ingen interesse i at gøre livet for udøvende kunstnere mere besværligt, end det er i forvejen. Jeg håber da, at mine skriverier om musik har fået nogen til at købe musikken og fået pengene til at rulle ind på kunstnernes konti. Jeg tager din kritik til efterretning og vil overveje, hvordan jeg fremover vil forholde mig til illustrationer og deslige.
PS. Siden jeg begyndte at skrive pÃ¥ nettet (jeg skriver selv under Creative Commons…) har jeg modtaget to henvendelser fra ophavsretshavere, der gerne ville have, at jeg referede tydeligt til dem i indlægget, hvilket jeg selvfølgelig gjorde efterfølgende. Det legtimerer selvfølgelig ikke min oprindelige krænkelse, men siger mÃ¥ske noget om, hvordan virkeligheden er i cyberspace…
Ikke bare principielt, men lovmæssigt. Her et citat fra loven om ophavsret:
§ 1. Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde.
Det er typisk strafbart med bøde, men hvad vigtigere er, synes jeg det viser en mangel pÃ¥ respekt for de udøvende kunstnere, hvis værker bliver brugt uden tilladelse og kompensation (ikke engang en reference til værkets skaber). Og ja, jeg slÃ¥r ned pÃ¥ det fordi jeg selv lever af mit kreative arbejde, og konstant mÃ¥ slÃ¥s med folk der lige “lÃ¥ner” et billede. Det er rent ud sagt noget svineri.
@Rasmus: Principielt har du vel ret.
Nu er det så sådan, at ALLE fotos, illustrationer mv. er dækket af ophavsret, og du må IKKE bruge dem til dine blogposter, med mindre de er markeret Creative Commons eller Public Domain. Alternativt kan du købe brugsretten via fotografen eller dennes repræsentant.
@Tina: Du nÃ¥ede lige at se fotoet, sÃ¥ nu mÃ¥ jeg nok hellere lave et link til det copyrightbeskyttede og vandmærkede foto, sÃ¥ andre kan se det…
LOL – den mail blev jeg noedt til lige at laese, for det er altsaa ikke hver dag man gaar online og bliver moedt med to noegne hippier!
@Rasmus: Jeg så det ikke i første omgang og er i gang med at finde et alternativ. Sorry.
Øh. Der er copyright på billedet. Oven i købet et vandmærke. Dårlig stil.