Et af weekendens faste ritualer er en tur forbi det lokale bibliotek for at aflevere og hente (især) musik. Og denne lørdag var ingen undtagelse.

Og for at det ikke skal være løgn, så havde biblioteket igen fyldt op i udsalgskassen. Og blandt de plader, jeg ikke kunne lade ligge tilbage, var The Doors live-album “Absolutely Live!” fra 1970.

Pladen blev til på den måde, at produceren Paul Rotchild ud fra en lang række koncertoptagelser fra 1970 – bl.a. en berømmet koncert i Detroit – flikkede en sammenhængende koncert sammen af det bedste materiale. Som jeg tidligere har været inde på, så er mange koncertoptagelser – ikke mindst fra live-albummenes tidlige år – konstruktioner eller fiktioner, fordi de er stærkt redigerede. I nogle tilfælde er der sågar lagt ekstra lydspor på i studiet.

Det gør ikke så meget i mine ører, så længe iscenesættelsen er tro mod musikerne og deres musik. Og det gælder i høj grad “Absolutely Live!”, der er gruppens første og eneste officielle live-album.Jeg havde engang i starten af halvfjerdserne mulighed for at blive den lykkelige ejer af dette dobbelt-live-album med det flotte blå cover (som man af uransagelige årsager har skiftet ud med et grå-brunligt og grimmere på cd-versionen…). Jeg havde fået foræret en plade med The Association af en bekendt Grønlands-farer, men pladen faldt ikke rigtig i min smag dengang og så fik jeg lov til at bytte til en anden og sad så der med henholdsvis “Morrison Hotel” og “Absolutely Live!”. Valget faldt på førstnævnte, hvilket jeg bestemt aldrig har fortrudt. Men det var lidt af et dilemma at sidde i som ung, fattig, musikelskende student…

Nu er pladen så blevet indlemmet i samlingen som cd, og musikken holder 100%. Doors var et fantastisk band med en helt unik sound og karisma. I eftertiden er forsangeren Jim Morrison blevet kanoniseret til en halv-gud – og han har også haft alle de elementer, der skal til for at få mytologisk status: Et godt udseende, en tidlig og lettere mystificeret død, en på samme tid genialsk og gal udstråling, en god portion digterisk talent, en formidabel rockstemme og en narcissistisk scene-optræden, som end ikke Mick Jagger kunne hamle op med…

Men med årene er det blevet tydligere og tydeligere for mig, at Jim kun ville have været en skygge af sig selv uden Densmore, Krieger og Manzarek som eminent sammenspillet, swingende, lydhørt ensemble, der nærmest bar Morrisons præstationer frem. Og netop på live-optagelser som “Absolutely Live!” får man et godt indtryk af, hvor godt dette samspil var. Den indkøbte cd er i øvrigt en 40 års jubilæums-udgave, som Elektra har udgivet sammen med Rhino. Den indeholder i alt 21 numre, hvor en del er outtakes fra den oprindelige udgave. Absolutely Live! indgår også på dobbeltcd’en med titlen The Doors in Concert, hvor albummet er lagt sammen med Alive She Cried!”

Opdateret, juli 2020

Doors – Unknown Soldier – Live at the Hollywood Bowl