Der skal ikke herske nogen tvivl om, at pressefotograferne har haft en afgørende betydning for den oplevelse af samtidshistorien, som vi almindelige borgere har fået. Bestemte fotos er mejslet ind i hjernebarken. Den unge napalmbrændende pige på landevejen i Vietnam. Saigon-politi-manden, der for underholdningens skyld skyder en mand gennem hovedet. Soldaterne, der rejser et flad over Iwojima i anden verdenskrigs sidste tid. Eller billederne af flygtende amerikanere på vej op i en helekopter på taget af en bygning i Saigon i de sidste timer af Vietnam-krigen. Sidstnævnte billede af amerikanerne forsmædelige nederlag i Sydøstasien er taget af hollænderen Hugh Van Es, der tog en række næste mytologiske billeder fra den krig. Nu er han død i en alder af 67 år.
Siden Vietnam-krigens dage har pressefotografiet nok mistet noget af sin betydning. Tv-mediets døgnrapportager – kanoniseret af CNNs programvirksomhed – har taget over og spørgsmålet er vel, om kommende generationer vil få det samme ikonisk-mytologiske forhold til historiens gang, som os, der er vokset op med pressefotografiet? Hvilke centrale billeder står tilbage fra Golf-krigen? Krigen i Irak? I min erindring flimrer det …