Den kontroversielle franske HADOPI-lov, der giver myndighederne mulighed for at afbryde en internetforbindelse, hvis den tre gange er blevet brugt til ulovlig download/fildeling, er blevet vedtaget i den franske nationalforsamling med stemmerne 296-233. For at loven kan træde i kraft skal den også godkendes af senatet og præsident Nicolas Sarkozy. Men deres godkendelse forventes at være en formalitet. Det største problem er, at EU anser internetadgang som værende en fundamental menneskeret. Og man må forvente, at Frankrig vil blive genstand for en retsag i EU-regi. HADOPI-loven anfægter den fundamentale ret ved bl.a., at svække kravet om bevisbyrden, lige som den anklagede/dømte ikke har nogen mulighed for appel (det skulle da lige være EUs menneskeretsdomstol…). EU har allerede afvist et kompromisforslag fra den franske regering, så der er lagt i kakkelovnen.
Balladen om den famøse lov er ikke blevet mindre efter, at det er kommet frem, at en ansat i kulturministeriet er blevet fyret, fordi han – i en privat email – har skrevet en kritisk email om HADOPI-loven.
Den franske enegang i denne sag er vigtig, fordi den forstærker den fundamentale konflikt mellem borgerlige internetrettigheder og kommercielle interessers kamp mod illegal fildeling. HADOPI-loven er en éntydig partitagen for de kommercielle interesser. Man må forvente, at EU gør sagen til en principiel sag, for der er behov for klarhed om borgernes retssikkerhed, når det gælder internettet. EU må nu træde i karakter og sikre alle EU-borgeres fundamentale rettigheder på nettet.