I Modstrømmen mindes man rockabilly-pioneren Robert Gordon. Og det sendte mig straks tilbage til dengang i sidste halvdel af halvfjerdserne (1977-78), hvor makkerparret Robert Gordon & Link Wray havde en kort, intens succes – også her i landet med pladerne “Robert Gordon w/ Link Wray” og “Fresh Fish Special”. De skulle optræde ved en festival ( VS-festival i Botanisk Have, så vidt jeg husker) og jeg havde set frem til deres optræden. Men omstædigheder gjorde, at jeg i stedet kom til at sidde med en tallerken spaghetti hos en studiekammerat. Måske var vi blevet for trætte efter en lang dags festival med øl og hvad dertil hørte. I hvert fald nåede jeg aldrig at opleve de to gutter live.
Men i dagene deromkring fandt jeg – som en slags kompensation – en kopi af Link Wrays album fra 1972, “Be What You Want”. Den var i et restlager-udsalg og havde fået klippet et hak i det ene hjørne.
Link Wray havde et ry som en af grundlæggerne af den tunge, forvrængede el-guitar og havde med nummeret “The Rumble” (1958) sikret sig en varig plads i rockhistorien. På albummet fra 1972 spiller han sammen med en række venner og beundrede, som fx Jerry Garcia fra Grateful Dead, Commander Cody (and his Lost Planet Airmen) og legenden David Bromberg. Pladen er en blanding af rocknumre – fx en forrygende udgave af det gamle Lloyd Price-nummer Lawdy Miss Clawdy – og mere country-prægede numre med Garcias karakteristiske pedal steel-guitar som ledetråd.

The Rumble anno 1978