For at det ikke skal være løgn var der også et nærmest dugfrisk eksemplar af Chuck Prophets ottende album “Age og Miracles” (2004) i bibliotekets udsalgskasse. Og den kunne jeg jo ikke lade stå. Tre for tyve kroner, som I ved…
Som min ven i Kolding, Kim, ofte har gjort mig opmærksom på, så er Chuck en fin guitarist (i Kims øre den bedste). Men han er også en fremragende sangskriver og en god sanger med en mørk, lidt hæs stemme, der passer fint til de udsøgte sange. Og så er han en af de guitarister, der lige som George Harrison stiller guitaren i sangenes tjeneste. Som mange andre inden for den brede americana-genre er Prophet en eklektiker, der bruger populærmusikken som en stor værktøjkasse, hvorfra han fordomsfrit låner elementer til sine sange. Fx i sangen “You Did (Bomp Shoopy Dooby Bomp)”, hvor han kærligt citerer fra en gammel popsang. Age of Miracles er en anelse mere forskelligartet end forgængeren, hvor jeg sad tilbage med en klar countryfornemmelse. Her er stritter det mere i forskellige retninger, ude at det skal forstås som et kvalitetstab.
Chuck må gerne tage sig sammen og lægge vejen forbi lille Danmark.