Vi kom til at snakke om frisører. Det er ved at være ved den tid. Og jeg kom til at tænke på min barndoms barberforretninger. På World’s Best– kondom-reklamerne i vinduet (logoet: den blå planet omkredset af et gyldent bånd med ordene World’s Best) og lugten af brillantine, Fourgère-hårvand i grønne og lilla krystalformede flasker og Brylcreme (Preben Marth, hvor er du?).

Dengang kunne man også blive barberet, hvis man ellers havde skæg nok til det. Det er jo blevet moderne igen. Sikkert som et modtræk mod al den feminisering af samfundet, vi er vidne til. Og så kom jeg til at tænke på en historie, min far altid fortalte om sin far, altså min farfar, som jeg aldrig fik lært at kende, da han døde meget ung. Han var storkøbmand i Grenå. Og mændene havde en bestemt barber, som de opsøgte for at få skægget raget af – og for at få en mandfolkesnak med de andre. De morede sig kosteligt over, at barberen havde den vane at afslutte barberingen med at lade barberknivens bagside glide hen over kundens hals og lade den følge af en fløjtetone. – Indtil den dag, hvor barberen blev indlagt på sindsygehospitalet på grund af fremskreden syfilis…