I går aftes tonede fru beskæftigelsesminister Støiberg frem på skærmen iført pelskrave og skulle udtale sig om den voldsomt stigende arbejdsløshed – pt. omkring 80.000 heltidsledige. En arbejdsmarkedforsker fra ålborg konstaterede tørt, at “systemet” ikke var indrettet på at efteruddanne de mange, der sandsynligvis aldrig ville kunne vende tilbage til den brance, de kom fra. Og Inger kørte i rundkreds, medens hun repeterede, at regeringens sandelig havde gjort noget for at de ledige kunne opkvalificeres (fx at arbejdsgivere kunne få tilskud – hvilket jo nok skal hjælpe de fyrede… eller forlængelse af voksenlærlingeordningen) og var klar til at “justere på skruerne”, hvis det skulle være nødvendigt. Og så indføjede hun reflektorisk, at der sandelig stadigvæk var brug for social- og sundhedshjælpere, og der var plads på uddannelserne.

Men sagen er, at det nok ikke er tilstrækkeligt at stramme en skrue her eller der, når hele systemet stort set er indrettet på meningsløs aktivering i form at jobskrivningsøvelser… Der skal kroner på bordet. Systemet skal reformeres, og det kan ikke gå hurtigt nok, hvis ellers prognoserne for ledigheden holder. Det skal blive “spændende” at se, hvordan jorden begynder at brænde under fruens fødder, efterhånden som arbejdsløshedsspiralen drejer. Allerede nu ser det ud, som om fru Støiberg ikke rigtig ved, hvilket ben hun skal stå på.