Med den store rorgænger Villy i spidsen fejrer Socialistisk Folkeparti sig selv i denne weekend og lægger op til en fælles front med Socialdemokratiet (og de vaklende radikale?) mod den nedslidte borgerlige regering. SF har fået succes med en hårdere tone i indvandrerdebatten og en midtersøgende, kompromissøgende politik. Som sympatisør kan man godt være bekymret for, at den pludselige succes stiger partifolket til hovedet, så de glemmer folkeligheden og det socialistiske grundlag. Og man må spørge, om SF’erne er ved at blive grebet af den autoritære, bornerte tidsånd, som blæser i den højreorienterede regerings tid?
I dagens avis kan man således læse, at Villy har tøvet over for et forslag fra Emilie Turunen, SF-kanditat til EU-parlamentet, om, at offentligt ansatte skal fyres, hvis de formaster sig til at købe sex i arbejdstiden. Fx hvis offentligt ansatte er på rejse i udlandet. Sammen med bl.a. Pernille Vigsø Bagge vil Emilie Turunen “lummerkulturen”, som hun kalder den, til livs. Nu kan man jo for det første undre sig over, at et sådant forbud kun skal gælde offentligt ansatte. Hvorfor ikke privatansatte? Jeg tror, at det hænger sammen med, at Turunen og ligesindede forbudsdyrkere – måske ubevidst – identificerer sig med det store beskyttende velfærdsstat. Det er den store moder stat, der skal holde sine ansatte i ørerne.
Udtrykket “lummerkultur” taler også sit tydelige sprog om det moralistiske syn på seksuallivet, som Turunen og Co. repræsenterer. Vi må håbe, at Søvndal bliver ved med at tøve med sin opbakning – så længe, at debatten om prostitution og sex-køb får tilstrækkeligt med dokumentation og viden til at man kan formulere en politik, der ikke bygger på sen-feministisk puritanisme og forkrampet moralisme