Hør den lille stær den er åh så fornøjet.
Morgenklokken ringer, og marken står i damp.
Nylig er den vågnet, men altid i tøjet
aldrig skal den sæbes og vaskes med en svamp.
Den har hverken hat eller sløjfe og kjole,
ingen fine støvler, den først skal pudse a`.
Den har ingen lektier, skal aldrig i skole,
den kan gå og fløjte den hele lange dag.
Og når den bli´r sulten deroppe på kassen,
finder den en orm, den kender hvor de er.
Den skal ikke først ha´ den kogt over gassen,
den kan få den ned, li´så levende den er.
Og når den vil rejse, den venter ikke længe
Vips, er den af sted og ta´r på eventyr!
Den har hverken kuffert, billet eller penge,
den har bare vinger, den er en lystig fyr.
åh, den flyver højt, flyver højt under skyen,
den må passe på, den ikke falder ned.
Den er fløjet langt bort et sted ned i byen,
den har nok en ven dér, som ingen, ingen ved.
Regitze citerer lidt fra sangen, og straks er jeg tilbage i klasseværelset på Sædding Skole, siddende ved et af de linoleumbeklædte borde. Der er omkring første maj.