Fantastisk ord. Skrivemaskine. Jeg kom til at tænke over det – igen – i går, da jeg så lidt af en udsendelse om journalisten og forfatteren Lise Nørgård.
Egentlig er fru Nørgård – Matadors “mor” – ikke lige min kop te, men det er for det meste interessant at høre mennesker fortælle om deres liv og tanker. I dette afsnit fortalte hun blandt andet om sit forhold til computere. Hun kunne ikke bruge dem, fordi de forstyrrede hendes kreativitet. Hun kunne ikke have en “flimrende skærm” foran sine øjne. Hun kunne heller ikke have en moderne skrivemaskine af den “røde”, elektriske slags (hun tænkte sikkert på IBMs kendte røde kontormaskine med kuglehoved), for de stod og summede hele tiden.
Og så sagde hun noget, jeg synes var interessant. Hun snakkede om den mekaniske skrivemaskine og dens betydning for, hvad hun kalde “sprogets musik”. Hvad hun præcist mente, fremgik ikke, men jeg tror, at hun tænkte på noget med rytmen i sætningernes fald og den metrik, som indtastningen af tekst har. Og så så man den snart 90-årige dame hamre tekst ned på sin nyrestaurerede Hermes-maskine.
Jeg blev helt nostalgisk. Måske man skulle købe sig en brugt, bare for sjov. Da jeg læste på universitetet brugte jeg engang tre uger af en sommerferie på at lære mig-selv 10-fingersystemet. Jeg lånte en ældgammel bog på biblioteket ( i et uhåndterligt format, husker jeg ) og gik så i gang hver morgen, jeg var stået op, og fortsatte så længe, jeg kunne holde det ud. Det var virkelig en øvelse i selvdisciplin. For der er nok ikke ret meget, der er så kedeligt som at lære at skrive på maskine. Men lært blev det, og for mig blev det endnu et lærestykke i, at udbyttet af læring ikke altid ligger i selve den møjsommelige, kedelige, trælse proces, men først kommer med forsinkelse. Til gengæld er den så så meget større…
Tilføjelse: I stedet for at købe en brugt skrivemaskine, så kan man – som blogbestyreren – hente et program, der kan levere de ønskede skrivemaskinelyde på pc’en. Et sådant er fx Hometypist. Det er ganske gratis og fylder kun 300 kb. Det kan hentes på hjemmesiden for firmaet colorpilot.com.
klak-klak-klak-klak-klak-klakkelak-ping!
Hmmm – tror kontormakkeren ville blive først urolig, senere fortørnet og hurtigt ophidset, hvis der pludseligt begyndte at komme klak-klak-klakkelak lyde ovre fra min side af kontoret.
En Hermes er det i hvert fald ikke…
det er da en gammel adler, er det ikke..? sÃ¥dan én fik jeg som dreng af min farfar… den var i brug i halvtreds Ã¥r, vil jeg tro…