Det er ikke med min gode vilje, at jeg indrømmer det. Men det usandsynlige er faktisk sket, at jeg er blevet enig med Dansk Folkepartis nestor, Jesper Langballe, om noget. I dagens udgave af Berl. Tidende har han forfattet en kronik, hvor han leverer et frontalangreb på den borgerlige regerings universitetspolitik.
Han langer også kraftigt, demagogisk og ideologisk ud mod den vejrmølle, der går under navnet “68-bølgen”. Men lad det nu ligge. Det interessante er, at Langballe rejser spørgsmålet om, hvad en “borgerlig universitetspolitik” mon kunne tænkes at være? Underforstået: Hvis den ikke er som den, der aktuelt føres.
I Langballes optik tager regeringen – akkurat som det skete i halvfjerdserne – “samfundet” som gidsel for sin politik. Der skal forskes for “samfundets skyld”. Men, hvor samfundet i det vist nok venstresnoede halvfjerdsere var mere eller mindre synonymt med “arbejderklassen”, så er “samfundet” under Fogh-Løkke lig med “erhvervslivet”. Hvad der er godt for erhvervslivet – det private forstås – antages at være godt for alle andre. Tankegangen – i universitetssammenhæng – udmøntes af en af universitetslovens åndelige fædre, Helge Sander, der har skabt sloganet: Fra tanke til faktura. Og politiken er indrettet derefter. Hvis ikke der er en lige vej fra tanke til faktura, så skal man ikke forvente at pengene strømmer ind…
Langballe skriver: “Hvad der tæller for regeringen, er ikke grundforskningen, men den anvendte forskning. Og naturligvis skal forskningens resultater anvendes, når de foreligger, men hvis anvendelsesformålet på forhånd dikterer forskningen,vinder forskningen intet nyt land. Den bliver blot produktudvikling og ikke en fri og selvstændig kamp for at udvide menneskets erkendelse”
Og senere hedder det: “For videnskab søger sandhed, og retfærdiggør man sandheden med et nyttigt formål ophæver man den som sandhed”. Og Langballe kalder det aktuelle universitetsideal med dets nytteorientering og taxametertænkning for “slet og ret organiseret åndløshed”.
Jeg kan ikke andet end at være enig med Langballe i hans vurdering så langt – og i almindelighed.
Det interessante er imidlertid, at Langballe ikke er i stand til at sige noget om, hvordan fremtidens universitet kommer til at se ud. Med andre ord: Hvordan en anden form for borgerlig universitetspolitik kunne se ud. Måske, fordi den moderne borgerlighed ikke er i stand til at se op fra bundlinjen og ikke har andre “værdier” end dem, der kan gøres op i kroner og ører?! Dumhed kalder Langballe det. Og i den aktuelle politiske konjunktur er der åbenbart ingen ende på dumheden og dens konsekvenser….
@AagePK: Jeg tror, at Sander kan stave til et ord: P-R-O-F-I-T. Alt andet er underordnet….
I modsætning til havregrød kan Helge Sander jo nok ikke få en tanke, ligemeget hvorlænge han står.
Hvor han så har sået ordet Forskning op, må guderne vide.
@Donald: Det er muligt, at det var det rette slogan, men Langballe skriver fra Tanke til Faktura.
Var det ikke “Fra Forskning Ftil Faktura”?
Og så er der jo også lige forskellen på virkelighed og virkelighedsopfattelse, Filosof.
Tysk ZDF har på det sidste kørt et par fremragende udsendelser om, hvordan hjernen manipulerer med de oplysninger, vore sanser fodrer den med. Fordi hjernen gerne vil forudsige, være på sikker grund, kunne styre uden om skærene tager den udgangspunkt i det kendte, og kombinerer ultra-korttidshukommelsen med korttids-og langtidshukommelsen. Og så er vi tilbage ved historien. Men Langballe er nok ikke klar over, at det er den manipulerede virkelighed.
Bl.a. derfor har f.eks FCK-fans en anden historie om sidste møde i Parken end Brøndby’s fans.
Ja, helt principielt er jeg lige her også enig med Langballe, i det mindste i hans kritik af den nuværende regerings opfattelse af universitetets rolle i samfundet.
At Langballe ikke har noget konstruktivt at sige om fremtidens universitet er imidlertid ikke blot interessant, men egentlig blot en logisk følge af hans (og DF’s) grundlæggende tilbageskuende og konservative virkelighedsopfattelse. Som han selv skriver i kronikken: “Fremtiden er ukendt og uforudsigelig. Den lader sig ikke udforske, for enhver videnskabelig disciplin befinder sig inden for det felt, der hedder fortiden – et felt, som i den nære, aktuelle ende er skarpt afgrænset af nuet, der stÃ¥r som en mur af mørke og spærrer for udsynet fremad. Det gælder humaniora og samfundsfag, hvis operationsfelt er historien – den historie, som vi selv er med i. Og det gælder naturvidenskaben, hvis materiale er erkendelsesresultater indhøstet i fortiden. HISTORIE ER ET ANDET ORD FOR VIRKELIGHED og mennesket er altid pÃ¥ vej ind i fremtiden, men dets Ã¥nd og tanke fÃ¥r aldrig lov til at se, hvad det er pÃ¥ vej mod.”
Jeg skulle personligt mene, at der er andet og mere til virkeligheden end historie 🙂
@AagePK: Ja, det kan jeg da godt skrive under på. Ikke at sættes i bås, det er også mit princip. Og sørge for at ens medborgere får samme muligheder som en selv. At det så er et socialistisk og humanistisk synspunkt- tja, det gør jo ikke noget. At få et isme-stempel i panden har ikke hjulpet nogen, tror jeg.
Da Fanden blev gammel, gik han i kloster.
Min far var nede fra Enghaven, arbejdersøn, der via Opforstringshuset fik en gymnasial og akademisk uddannelse. Han lod sig ikke sætte i bås som venstreorienteret contra borgerlig, det samme nægter jeg. Jeg er samfundsborger, ud fra det har jeg levet, og opdraget min datter til. Man skal udnytte sine evner, uddanne sig efter sine egne behov og lade lysten drive værket, dernæst støtte samfundet, så ens medborgere får samme mulighed.