I det engelske musiktidsskrift New Musical Express læser man overskriften “Paul Mccartney says Pirate Bay Verdict was fair“. Paul Mccartney siger, at Pirate Bay dommen er fair. Da jeg læste overskriften tænkte jeg, at det ville ligne Macca dårligt at udtale sig så direkte om en så kontroversiel dom. Han er jo efterhånden garvet i omgangen med medierne. Og læser man ned i artiklen, så er det da heller ikke det, Sir Mccartney siger. Hvad han siger er: “”If you get on a bus you’ve got to pay. And I think it’s fair, you should pay your ticket.“. “Hvis du stiger på en bus, skal du betale. Og jeg mener, at det er fair, du skal betale for din billet.” Macca udtaler sig – oven i købet billedligt – om det at forbruge musik. Det er kun fair, at man betaler for den musik, man bruger. Han udtaler sig altså ikke konkret om Pirate Bay dommen…
Apropos den famøse Pirate Bay, så kan man i svenske aviser læse, at det svenske Piratparti stormer frem medlemsmæssigt. I følge forlydender skulle medlemstallet nu være oppe på 30.000, og dermed skulle partiet være Sveriges fjerdestørste. Selv om oplysningerne skal tages med et gran salt, og man ikke kan konkludere noget om effekten ved et evt. valg, så viser det dog, at konflikten bag Pirate Bay-sagen – konflikten mellem traditionel copyright-tænkning og internettets frihedsfilosofi – blot er blevet forstærket af sagen.
Den mest realistiske vurdering af Pirate Bay-sagen, jeg endnu har læst kommer – måske lidt overraskende – fra formanden for det danske KODA, musikeren Ivan Petersen, der stiller sig – meget passende – lidt ambivalent til dommen. På den ene side er han – og det skal han vel være som formand for KODA – tilfreds med dommen. På den anden side er han godt klar over, at sagen ikke ændre noget grundliggende ved fænomenet (illegal) fildeling. Han siger bl.a.: “… i næste måned finder de på noget andet. Men nu er der i hvert fald sendt et signal fra Sverige om, at vi vil ikke have det, venner. Det eneste, vi som producenter og udøvere kan gøre, er at blive bedre og bedre til at finde på smarte og nemme løsninger på, hvordan vi kan sælge musik på nettet. Og det synes jeg faktisk, vi på det seneste er blevet bedre til. Så jeg er også forsigtig optimist”. Fornuftige og nøgterne ord i en tubulent tid, trods alt. For selv om vi, som bekendt, ikke kan spå om fremtiden, så synes meget dog at pege på, at vi må lære at leve med internettets ustyrlighed og blandt andet må indrette vores oprettighedslovgivning efter det – samtidig med, at vi sørger for at finde veje, der sikrer kunstnere og andre producenter et “fair” afkast af deres intellektuelle arbejder…”
@AagePK: Follow the Money.
I dette kapitel drejer det sig om fildeling af musik, i det forrige om Woody Allens ophavsret til eget billede, i begge tilfælde er der nogen, der stjæler/kopierer, og dermed forringer ophavs-PERSONENS(!) ejendomsret.
Hvordan kan nogen være for i det ene tilfælde, og imod i det andet?