Alfred Hitchcocks barndomsbiograf – forvandlet til kirke?

Author:

The Independent fortæller, at der er planer om at forvandle EMD biografen i det nordlige London til en kirke. Biografen var det tempel, hvor engelsk films grand old man Alfred Hitchcock fik sin tidligste cineastiske opdragelse og dannelse. Oprindeligt var det en dancehall, men frem til 2003, hvor bygningen blev opkøbt af en brasiliansk religiøs sekt, har det fungeret som biograf. Indtil videre er planerne om at forvandle bygningen til en kirke blevet forpurret, fordi der dels ikke er andre biografer i lokalområdet, og dels fordi der har været højlydte offentlige protester mod planerne. Senest har der været en demonstration med medvirken af flere kendte skuespillere. Biografen har en lang kulturel historie og er et smukt monument over en svunden tid. Den har også fungeret som musiksted, hvor bl.a. The Beatles, The Rolling Stones og Buddy Holly har optrådt. Vi krydser fingre for at Hitchcocks gamle perle bliver bevaret og genopstår som biograftempel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *