Neil Young og CSN udgiver en film

Author:

Billboard beretter med David Crosby som kilde, at Crosby, Stills, Nash & Youngs kontroversielle turné Freedom of Speech ’06 i år vil blive dokumenteret på en DVD, og at der samtidig udsendes en koncertcd. Ambitionerne er høje, for der skal ikke blot være tale om en simpel dokumentation; filmen skal deltage i diverse filmfestivaler.
Den omtalte tour har åbenbart været en stor succes for de fire musikere. I hvert fald fortsætter turnevirksomheden umiddelbart efter. David Crosby drager sammen med Steven Stills og Graham Nash til Australien og New Zealand; og i starten af marts turnerer Crosby og Nash i staterne. Endelig skulle det også være sikkert, at alle fire igen kører landevejene tynde som CSN&Y sidst på året… Aktiv alderdom!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *