Da jeg var en 13-15 år brugte jeg megen tid på det lokale skolebibliotek for at synke ned i obskure bøger, der kunne fortælle mig noget om den dragende og frastødende voksenverden, som ventede mig lige om lidt. Og jeg kan huske, at jeg med stor appetit og lyst kastede mig over Tom Wolfes beretning om Ken Keasey og The Merry Prankster med den danske titel “Det mandarinskivebolsjefarvede, strømlinjede superhyl møder Pumpehus-slænget”. Ikke mindst det farvestrålende, hippe omslag (med en dominerende orange farve, så vidt jeg husker) tiltrak mig som en magnet. Jeg tror ikke, at jeg forstod halvdelen af, hvad jeg læste. Men sådan er det jo med læsningen i den alder. Først med tiden går det op for en, hvad man har slugt med åbne og modtagelige øjne og ører.
Nu kan jeg så læse på nettet at selvsamme værk, hvis engelske titel er “The Kandy-Kolored Tangerine-Flake Streamline Baby”, skal filmatiseres. Det er den anerkendte instruktør Gus Van Zant, der påtager sig den “umulige” opgave at overføre boen til lærredet…