I min lille  føljeton af sjældne, mere eller mindre glemte, danske kunstnere fra det progressive overdrev i tresserne og halvfjerdserne er jeg kommet til en virkelig sjældenhed, gruppen Vestenvinden. Gruppen blev dannet i 1970 i Odense af sangerinden og guitaristen Britt Rasmussen, Steen Råhauge (g., sang, fløjte m.m.), Peter Martensen (g.) og Uffe Steen Jensen (g. m.m.). Et årstid eksisterede gruppen og nåede at indspille albummet “Gummimasker” for Polydor Records. Der kom også en singleplade med et nummer fra albummet (Markerne omkring os) og “WC-rullemanden” på den anden side.
På albummet får de god hjælp af Nils Tuxen (pedalguitar og andre strenge) og trommeslager og percussionist Per Stan.
På coverets bagside ser man gruppen. En flok unge mennesker iklædt tidens tøjstil (afghanerpels, John Lennon-briller, islændertrøje, vridebaktik, anorak…). Også musikken er præget af tiden omkring 1970. Det er folkorienteret, akustisk rock med plads til progressiv eksperimenteren og improviseren. Teksterne vil ikke gå over i poesihistorien som mesterværker. Det er ikke dér gruppen havde sin styrke. De er lidt søgte og med en god portion naivitet. Musikken til gengæld fejler ikke noget. Det svinger medrivende og inciterende langt hen ad vejen. Undervejs i gennemlytningen tænkte jeg over, om Vestenvindens musikalske inspirationskilder ville skinne igennem, men jeg kunne ikke komme i tanke om nogen klar reference. Det stridtede lidt i mange retninger – uden at det skal forstås som noget negativt.

Pladen vakte en vis opmærksomhed, da den udkom, fordi den var dansksproget og fordi en af teksterne bestod af et stykke af Inger Christensens berømte digtsamling Det.