Vevo

Author:

I kampen om fildelingen på nettet har det populære site YouTube fået en central stilling. For her har man praktisk talt kunnet se og høre alt mellem himmel og jord. Musiknumre forklædt som private videoer, bootleg-sange og -film, officielle videoer, tv-programme osv. osv. Og sitet har også været en torn i øjet på især musikindustrien. I sidste måned blev sitet tvunget til at spærre for alle musikvideoer i England. Og senest er det samme sket i Tyskland.
Problemet har – selvfølgelig – været, at musikindustrien ikke tjente nok på de grynede videoer. Men nu skulle der være en udvikling i gang, der både kan tilgodese de mange brugere ( i USA regner man med, at der er 100.000.000 af dem). Googles Youtube og Universal Music Group, verdens største musikforretning, er gået sammen om at kreere Vevo, der er en kombination af højkvalitetsvideoer og reklamer. Nu arbejder man så på, at få de andre musikforretninger med i handlen og få den lanceret snarest. Vi ønsker projektet vind i sejlene…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *