Som læserne af denne blog vil have bemærket, så har jeg haft megen fornøjelse af at læse i Jens Jørgen Gjedsteds bog om dansk rock fra 1956-1985. Men ikke alt er med – selvfølgelig. Blandt andet kom jeg i tanke om et kuriøst foretagende fra de tidlige halvfjerdsere, “Foreningen til livets bevarelse”, som jeg også har hørt i en af DRs beat-programmer. Måske hos Hans Otto Bisgård.
Gruppen – eller måske bedre projektet – bestod af Susanne Hammilton (sang, guitar og jødeharpe), Gorm Larsen (guitar, saksofon, fløjte og “sandaler”), Christian Riisgård Thomsen (klaver, violin og mundharpe), Malthe Enevold Iversen (sang og guitar), Erik Andersen (bas), Thomas Johansen (slagtøj) og “alle vennerne”. I efteråret 1971 indspillede projektet sin (vist nok) eneste plade på det legendariske pladeselskab Spectator Records. Produceren var Søren Bornefelt.
Teksterne og musikken blev for størstedelen til i indspilningsstudiet. De fleste tekster er lavet af Hammilton.
Det er også Susanne Hammiltons pigede stemme, der præger pladen. Musikken er folkemusik-inspireret, luftig og drømmerisk hippie-musik. Teksterne er lidt banale, flippede, småfilosofiske skitser, der ikke altid falder i hak med musikken. Man gjorde en dyd ud af at være utjekket.
Pladen er en sjov og fin dokumentation af en bestemt type improvisatorisk, eksperimenterende musik, der opstod i de mere hippie-flippede miljøer i tresserne og de tidlige halvfjerdsere. Der er sådan en em af Thy-lejr omkring musikken!
En sådan plade kunne sikkert slet ikke laves nu i dag. Den ville jo ikke sælge en meter…
PS. Jeg har lige set den på en internetside til den nette pris af 3000 kroner…
Til gengæld fÃ¥r vi en del “indie” musik og skæve, sjove projekter via Internettet. Godt nok er det en anden filtrering end et pladeselskab ville og kunne i 1971.