Jeg er vokset op med Gøg og Gokke. Eller Dick und Doof, som de hed på tysk. For mange af filmene så jeg op gennem tresserne og ind i halvfjerdserne på tysk tv. Det gjorde ikke så meget, så længe det var stumfilmene, det drejede sig om. Dansk tv var også flinke til at sende Gøg og Gokke. I hvert fald inden oprettelsen af TV2 gjorde det mindre attraktivt at servicere minoritetsgrupper blandt seerne.
Gøg og Gokke – Stan Laurel og Oliver Hardy – hører til den udsøgte kategori af komikere, der bogstaveligt talt kan få tårerne til at trille ned af mine kinder af bare grin. Her får de kun konkurrence af W. C. Fields og Peter Sellers ( i visse af hans film). Jeg holder også meget af de andre stumfilmkomikere – Chaplin, Keaton osv. – men deres humor har andre kvaliteter. Chaplins humor har musikaliteten og dansen, Keaton den eksistentielle dybde osv.
For snart længe siden købte jeg en tre-dvd-boks i det lokale supermarked med de to herrer Gøg og Gokke. Men det var en skuffelse. Kvaliteten af filmene var mildest talt ringe, og boksen har fået lov til at samle støv på hylden. Oven i købet “forærede” min svigerfar mig endnu en kopi af samme boks. Det siger måske alt om den…
Men lysten til at se Laurel & Hardy i deres velmagtsdage er intakt, og derfor slog jeg til, da jeg så, at man – for en slik – kunne erhverve sig 21-disc-udgaven af Laurel & Hardy The Collection. I følge de oplysninger, jeg har kunnet skrabe samme, er kvaliteten – den tekniske – i orden, og bokssættet dækker størstedelen af duoens udfoldelser.
Jeg glæder mig som en lille dreng til at få et godt grin. Nu mangler jeg bare en tilsvarende udgave af W. C. Fields’ værker.
Apropos: Jeg har også skulet til Henriks omtale af Gøg og Gokke.
@cathrine: Der er nok at gÃ¥ i gang med. Hvis du foretager en søgning pÃ¥ “absurdisme” vil du finde mange litterære og filosofiske henvisninger. Se fx Wikipedias artikel. Navne som Kafka, Bruno Shulz, Onesco, Harold Pinter osv. osv.
Hvis du vil dykke med i der særlige form for absurdisme, som Gøg og Gokke, så finder du den hos de fleste af de gamle stumfilm-slapstick-stjerner. Chaplin, Buster Keaton, the Keystone Cops osv. Og du kan fortsætte hos Marx Brothers, W.C. Fields og videre til Peter Sellers. God jagt.
Hej!
Jeg kunne virkelig godt tænke mig at se nærmere på den absurde verdens værker.. Jeg har haft drama på høj niveau i gymnasiet og er faldet fuldstændigt for denne genre!
Har kun lidt kendskab til det fra de små klip, der sjældent bliver sendt på TV..
Jeg har også beskæftiget mig, igennem gymnasiet, med S. Beckett og har set flere versioner af de forskellige værker.. Det er simpelthen så fantastisk!
Er der evt. andet/andre oplevelser i denne verden/genre man skal kende? Nogle der kan anbefale noget spændende?
Jeg er stor fan af w.c.fiels. Hvor køber man film/dvd eller video også gøg og gokke har interesse, hilsen Tom.
@tom christensen: Der er mange steder. I DK kan du fx købe hos laserdisken.dk eller en af de andre online-shops. Eller er der amazon.co.uk, der ofte har gode tilbud. Der er også http://www.play.com. Hvis du ikke handler på nettet, så tror jeg, de kan bestille hjem gennem forretninger som stereostudio eller tpmusik. Mvh.
@Tina: Den er selvfølgelig også med i samlingen, der i øvrigt rummer mere end 68 TIMERs underholdning.
Altsaa den med klaveret kunne jeg tage i enhver form. Nej, hvor jeg bare elsker Goeg og Gokke!
@AagePK: Ja, det er jo en helt andet historie. FyrtÃ¥rnet og Bivognen fik jeg først et forhold til, da jeg blev voksen. Og de sagde mig ikke sÃ¥ meget – og gør det stadigvæk ikke. Chaplin derimod. Ingen tvivl om, at han er den store humanist blandt de nævnte.
NÃ¥r Gøg og Gokke og W. C. Fields falder sÃ¥ voldsomt i min humoristiske smag, sÃ¥ er det mÃ¥ske pÃ¥ grund af absurditeten i deres bedste værker. Jeg kan ogsÃ¥ more mig kongeligt over tekster af Samuel Beckett og lignende moderne forfattere, der udstiller tilværelsens radikale meningsløshed…
En af min mors mange onkler drev en lille biograf på Galberg i Slesvig, hvor jeg voksede op. Så jeg har også set en del Dick und Doof-film, udvalget var ikke så stort i efterkrigstiden Tyskland, og slet ikke til søndagens børnefilm kl. 13, så far og mor kunne have den lille 1 1/2 værelses for sig selv.
Men ikke kun jeg, også mange af de tyske børn kunne meget bedre lide Fy og Bi.De var enormt store i mellemkrigstidens Tyskland, så der var mange ruller til os efterkrigsbørn. De var mere menneskelige, dem kunne man føle med og for. På samme måde med Charlie Chaplin, hvor der også var mere empati end hos MacSennet.
Amerika gør et eller andet ved folk.