Når jeg stadigvæk husker bandet Barbarella, har det muligvis noget at gøre med, at navnet også var titlen på en film med Jane Fonda. I hvert fald var mine erindringer om bandets musik gledet helt i baggrunden, da jeg fik mulighed for at genhøre deres debutalbum fra 1975. I følge Jens Jørgen Gjedsted blev gruppen dannet af nogle amagerkanere tilbage i 1973. Kurt Ziegler på orgel, Kennet Carter el-guitar, Gerner Bresson fløjte, Henning Pold el-bas og Terje Barnholdt på trommer og slagstøj. De sang alle. Og Ziegler og Carter havde en fortid i Alrune Rod, og Terje i “Terje, Jesper og Joachim”.
Stilen er symfonisk, progressiv rock med klare popelementer. Der er flere fine melodier på pladen, men den er bedst der, hvor musikken får lov til at udfolde sig. Det er bestemt ikke en ueffen plade, selv om den stilistisk virker lidt løs og tilfældig.
I følge Asbjørnsen blev pladen så populær i Danmark, at gruppen fik lov til at indspille en engelsk-sproget udgave (First Love), der udkom samme år. Asbjørnsen har ikke meget til overs for den engelske udgave, der efter hans mening mangler “aggressivitet”. Han foretrækker den danske udgave, også fordi gruppens engelskkundskaber ikke er noget at råbe hurra for.