Når man lader sin radio skanne hen over alle de kommercielle musikradioer, der findes, danske såvel som udenlandske, kan det være svært at forstå, at der engang slet ikke eksisterede kommercielle musikradioer. Men frem til omkring 1960 eksisterede de ikke i Danmark. Begrebet “musikradio” eksisterede faktisk ikke. Men så kom – i 1958 – Radio Mercur, Danmarks første pirat-radio, der frem til 1960 sendte musik, som de unge gad høre. Reklamefinansieret musik. Kommerciel radio.
Om denne ulovlige sender, der banede vejen for popkulturens gennembrud til statsradiofonien – og til de mange senere pop-radioer, kan man læse på denne lille fine hjemmeside.
Englændernehavde også deres pirat-skib, den navnkundige Radio Caroline, der gjorde livet surt for BBC, der kun sendte få timer med moderne musik. Og i denne weekend er der premiere på en film – The Boat That Rocked – der i fiktionens form er en hyldest til den tids pionerer, der slog et slag for ungdommens lyst til fest og pop. Dengang temmelig uskyldigt al sammen. Drevet af lige dele entusiasme for popmusik og ungdomskultur – og penge. I dag er de kommercielle radioer regulær business, og uskylden er for længst borte…
I den nye film, der er lavet af folkene bag succesfulde komedier som Notting Hill, Love Actually og Fire Bryllupper og en begravelse, forsøger man at indfange noget af de uskyldige års entusiasme, oprørskhed osv. Og i hovedrollerne ser man folk som Philip Seymore Hoffman, Bill Nighy og Kenneth Brannagh i de centrale roller. Det borger for en vis kvalitet. Jeg glæder mig til at se den en af de kommende dage…. Se den appetitvækkende trailer på filmens hjemmeside. Her.
@AagePK: Ja, Radio London, ogsÃ¥ kaldet the Big L eller “Fab 40” (fordi de spillede top 40 numre), var ogsÃ¥ et piratskib, der opererede fra 1964-67. AltsÃ¥ efter Caroline.
Radio Sutch var ogsÃ¥ et piratforetagende men pÃ¥ et fort ved kysten (Southend). Det blev dog ikke rigtig nogen succes. Men der var flere endnu. Radio Nord, Radio North Sea, Radio Veronica og sÃ¥ videre…
Hvorfra sendte “Wonderfull–Radio–London—” egentligt? Jeg opfattede den ogsÃ¥ som en piratradio, men tager mÃ¥ske fejl? Og sÃ¥ var der den der skøre fristatsradio pÃ¥ en platform ude i Nordsøen, hvor der var flere revolutioner. Havde Screaming Lord Sutch ikke noget kørende der?