Selvfølgelig vil der være grupper og solister, der forbigår ens opmærksomhed mellem år og dag. Selv dengang, hvor der var længere mellem pladerne. I tresserne. Således har jeg aldrig – så vidt jeg erindrer – hørt noget med gruppen Ashtrays. Men bandet fra Humlebæk har alligevel formået at skabe sig et vist navn i samlerkredse. Således finder man dem i fornemt selskab i nordmanden Dag Erik Asbjørnsens guide til europæisk progressiv rock, hvor de omtales som “meget obskur dansk flower-power med et strejf af swingin’ London, der kan sammenlignes med Skip Bifferty og Rainbow Ffolly.” Ashtrays er også omtalt i J.-J. Gjedsteds “Dansk Rock” (Politiken, 1985).
Bandets renommé skyldes det ene album, der blev indspillet i det mytologiske år 1968. “Ga Go Gu”. Pladen udkom på Jacks Beat Records, og heldigvis er den blevet genudgivet hos Frost Records sammen med singleudspil og demos, så vi har en chance for at lytte med. Som genudgiveren er inde på i sine noter til pladen, så er det nok lidt tilfældigt, at Ashtrays ikke slog mere igennem dengang. Kvaliteten af de selvskrevne numre og arrangementerne står bestemt ikke tilbage for fx Floor (Teenmakers-opfølgningen), hvis LP blev udråbt til at være det danske svar på Sgt. Pepper… Men en beskeden produktion i det jyske og en sikkert lige så beskeden markedsføring er nok nærliggende forklaringer på, hvorfor drømmene måtte blive i Humlebæk.
I noterne kan man også læse den klassiske historie om nogle kammerater, der er blevet grebet af beat-feberen og skraber et interimistisk anlæg sammen (bl.a. bestående af en B&O-båndoptager med ekko og begynder at spille sammen i kælderen hos den lokale cykelsmed. Fra 1965 og nogle år frem huserede bandet i det sjællandske og var med til flere lokale beat-mesterskaber uden dog at vinde eller kommet helt i top. Det blev også til en hel del betalte spillejobs rundt omkring, bl.a. andet tre aftener i det københavnske in-sted Jomfruburet.
I oktober 1968 fik de så lejlighed til at indspille deres hovedværk, “Ga Go Gu”-albummet. En række selvskrevne sange blev udsat for eksperimenter og lydeffekter à la Beatles. Resultatet blev en charmerende album, der både vidner om talent, ungdommelige drømmerier og periodens lyst til at udforske det lydlige univers. Selv om der ikke er tale om et hovedværk i perioden, så er det bestemt en udgivelse, der fortjener opmærksomhed. På denne franske side kan man høre nogle numre med gruppen.

“Ga Go Gu” blev solgt i 31 eksemplarer i julehandlen 1968…