På Uffes foranledning:
Postscript: Da jeg skrev mit universitetsspeciale, nåede jeg lige netop at få fat i en “computer” (nærmere bestemt: en Commodore 128 med skriveprogram på en stor floppydisc), så jeg slap for at sidde med min gamle skrivemaskine. At slippe for kvajeblæk, slet-og-retfunktion o. lign. var for mig døren til computerverdenen.
Jeg havde inden da “arvet” et komplet specialekartotek af en god bekendt og etnolog, så jeg kunne udfylde den del efter alle kunstens regler. Det bestod af en lille sort kasse med en bunke kort i forskellige farver og enkelte faneblade. Jeg har det endnu og nænner ikke at smide det ud, selv om det ingen nytte gør. Hver gang jeg bladrer i kortene med data om bøger og artikler – og små korte indholdsreferater og -kritiker – så tænker jeg på, hvor megen livstid og flid, der blev brugt på at taste alle de tegn ind…
NB! Hvis nogen skulle blive grebet af Commodore-64 og -128 nostalgi, så er der mulighed for at genopfriske erindringerne ved at søge ind på www.commodore.ca. Her kan man downloade gamle spil og emulatorer, så man kan spille de gamle spil på sin pc… Lige noget for nostalgiker.
@Donald: Nej, jeg nÃ¥ede ikke rigtigt at komme igang med at skrive kartotekskort pÃ¥ skrivemaskine, men alle mine opgaver frem til specialet blev skrevet pÃ¥ maskine. De første pÃ¥ en billig rejsemaskine, de sidste pÃ¥ en elektrisk med skrivehoved…
Store floppydisc – ja, det var den gang.
Jeg husker dem fra da jeg tog mit basisår og efterfølgende var i lære. Jeg har vist en liggende med mine første ting lavet på et Compugraphic satsanlæg, der stod i Teknisk Skoles grafiske afdeling i Julius Thomsens Gade i København.
Det er underligt som teknologiminder vedrørende computere kan sætte tankerne igang. Lidt ligesom Liselottes billede forleden af en rigtig kælk, som der jo nok ikke blev brug for i år. Ja, computeren som avanceret skrivemaskine var det som åbnede døren for maskinen. Det store arbejde med kartotekskortene (skrev du dem på maskine?) er nok ikke spildt, og den samme nøjeregnende perfektionisme kan gøre stor nytte i computerarbejde.
En anden ting, som har sat store følelser igang, er jernbanen! Både da den kom frem som et mirakel der overflødiggjorde rystelserne i diligensen på dårlige veje og senere som nostalgi over de kæmpestore rygende damplokomotiver og skønne men ubekvemme træ-vogne med skærende lyde fra hjulene. I Græsted arbejder mange mennesker på restaurering af gammelt materiel.