Poparkæologiske udgravninger 2: Bob Lind “Elusive Butterfly”

Author:

Tresserne var også den tid, hvor folkemusikken slog igennem med navne som Bob Dylan, Donovan, Joan Baez og mange, mange flere. Interessen for folk gjorde, at mange større og mindre talenter fik en chance for at komme ud på grammofonplade, og en af dem var Robert Neal Lind, bedre kendt under sit kunstnernavn: Bob Lind. Lind fik et smashhit i 1966 med Elusive Butterfly, der blev nr. 5 både i USA og England. I England fik han dog kamp til stregen af ireren Val Doonican, der lavede en ikke ueffen coverversion, sådan som det var almindeligt dengang. Doonican var en flittig gæst på de engelske hitlister op gennem tresserne.
Hørt gennem tidstunnellen så kan man godt opfatte, at Bob Lind ikke havde den store stemmekraft, men melodien besidder uden tvivl de ingredienser, der skal til for at gøre en sang til en landeplage, en ørehænger osv. Bob Lind indspillede en række plader efter sit hit, men det blev ikke til mere på hitlisterne. I de senere år har han levet som forfatter og journalist i Florida.

Her er Bob med sangen, introduceret af The Rightious Brothers:

Melodien kommer bedre til sin ret med en rigtig god stemme – og den besidder Petula Clark, som altid har været blogbestyrerens favorit:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *