Genhøret med Pop i går, gav mig lyst til at lytte til noget mere med Thorstein Thomsen og Charlatan-projektet. Glimt fra Vernes Verden udkom på Metronone i 1977 og var, som jeg skrev i går, eksempel på et vaskeægte dansk concept-album. På den fine pladecover er teksterne og bechiffringerne illustreret med fotos fra Verner Brandts fotoalbum. Verner som lille purk med sin storesøster. Verner i mellemskolen. Verner som garder. Og Verner på bænken. Og på forsiden ser man en lille Verner, der ser ud som om han har fået en lussing.
Det er ikke en biografisk historie. Fotos er lånt fra en anden persons fotoalbum. Men de sort-hvide fotos giver historien en særlig realistisk tone.
I teksterne følger vi også Verner fra fødslens Velkommen over skoletiden, hvor øretæver og svedere var på dagsordenen for den alt for flinke Verner, til det voksne liv med op og nedture i kærligheds- og hverdagslivet. Historien om en lille alt for tilpasset mand, der søger trøst i de grønne flasker.
Ud over Thorstein Thomsen og forsangerinden Pia Dalsgaard medvirker Ivan Horn, Peter Brander, Niels Pontoppidan, Lotte Rømer, Gert Smedegård, Sten Toft-Andersen og Per Vium på pladen.
Ivan Horn har stået for produktionen og blandt teknikkerne finder man en vis Stig Kreutzfelt.
Sangene er klare pop-rock-sange. Teksterne er, som nævnt, samfundkritiske i samme forstand som visse af Dylans og C. V. Jørgensens tekster kan siges at være det. Ikke i snæver forstand politiske, men med et kritisk blik for, hvordan efterkrigsårenes voksende velstand og velfærd i et autoritært og borgerligt samfund også havde en pris for det enkelte individ. På den måde er pladen et barn af ikke alene halvfjerdsernes sociale bevidsthed, men den kulturradikale strømning i århundredet.
Undervejs gennem lytningen tænkte jeg flere gange på netop C. V. Jørgensen. Men også på Ray Davies. Der er sproget og sprogbehandlingen til forskel, men det humanistiske, skarpe blik på samtiden har Thomsen, Jørgensen og Davies til fælles.
Hvor ville det være fint, hvis sådan en plade blev genudgivet.
I ti år fandt han sig i alt
Respekten fandt han rimelig trods alt..
@Knud: Så må du også lytte til Charlatans andre plader!
En extrem fed plade ! Den er fyldt med “stemning”, og de musikkere der er med pÃ¥ denne perle, ikke bare spiller kanon, man kan tydeligt hører at de ogsÃ¥ behager dem. Jeg har iøvrigt lavet den pÃ¥ CD.