I den lokale ugeavis så jeg, at forfatteren Thorstein Thomsen lagde vejen forbi for at holde foredrag på et bibliotek. Og jeg kom straks til at tænke på musikeren Thorstein Thomsen. Og på projektet Charlatan – eller Charlatangruppen, som de oprindeligt kaldte sig, da gruppen blev dannet tilbage i 1975. Sammen med Ivan Horn, Rene Wulff, Henning Pold og Pia Dalsgaard udgjorde Thorstein den første version af projektet. Og som medspillerne Wulff og Horn havde Thorstein relation til en anden af danskrockens ikoner: C. V. Jørgensen. Oven i købet havde Horn og Thomsen spillet sammen i det legendariske band Blues Addicts (der også havde noget med C.V. Jørgensen at gøre…).
Charlatanprojektet udmærkede sig ved at have, hvad man med forsigtighed kan kalde en pædagogisk dimension i deres musik. Den første udgivelse var således skolemusicalprojektet Hvad er der gal med Benny? Med udskiftninger undervejs fortsatte gruppen i årene frem med at udsende en række lytteværdige concept-albums. Ret usædvanligt i dansk sammenhæng. I 1977 kom Glimt fra Verners verden, der var en slags moderne udgave af Kell Abells, Sven Møller Kristensens og Bernard Christensen “Melodien, der blev væk”. Historien om en pæn mand, der i den moderne version går til i druk… I 1978 kom “Masser af mennesker” og året efter “Maja og Bruttonationalproduktet“, “Ham Jesper” og “Een på hatten“.
I 1981 kom så det album, som jeg fik et særligt forhold til det år: Pop. Thorstein Thomsen har været den gennemgående sangskriver gennem alle årene, men har undervejs fået mod- og medspil af de andre musikere. På Pop spiller Kaare Barkou på tangenter, Terje Barnholt trommer og slagtøj, Peter Hansen, Jan Irhøj guitarer og Thorstein selv “diskutabel” rytmeguitar på nummeret “På campingtur”. Ellers står han for sangen, men får dog hjælp i baggrunden af Pia Dalsgaard, Mona Larsen, Sanne Brüel og Lupe Moe. Et garvet hold må man sige.
Pop er, som den enkle titel siger, en samlet velturnerede popsange, der er produceret af Nils Henriksen med et strejf af den firserlyd, der var så populær dengang. Jeg tror ikke, at pladen solgte voldsomt mange eksemplarer . Og det er en skam, for det er en helt igennem vellykket poprock-plade med gode tekster fra Thomsens hånd. Tekster, der – uden at være decideret politiske – har elementer af samfundskritik, men især er båret af en humanistisk optagethed af menneskelivet.
Jeg kan huske, at jeg faldt pladask for sangen “Aviser” om en avisdreng og hans trængsler: “Jeg er bare en bøvet asfaltdreng/ som kan li’ når solen skinner./Morgenen er nogle gange streng./men man får da luft på sine tænder./Selv når regnene siler ned /skal jeg op på cyklen med/aviser/aviser/aviser…“. Osv.
Heller ikke denne plade (eller nogle af Charlatans andre udgivelser…) har fundet vej til cd-formatet. Det er synd og skam, at sådan et hjørne af den begavede dansksprogede poprock skal stå i glemmebogen og vente på en genudgivelse. Men nu har jeg gjort opmærksom på det…
Charlatans album “Pop” og “Een pÃ¥ hatten” kan fÃ¥s pÃ¥ TDC Play.
@Jens: Fint. Lidt har også ret.
@Carsten Olsen: Ja, det er jo ikke til at vide med en knægt pÃ¥ 16. Frøkenen her i huset deler ikke smag med gammelfar (i hvert fald vil hun ikke indrømme det…).
Også et Album der var en del af min ungdom.
Har heldigvis gemt det, og har lige fÃ¥et liv i den gamle Technics 🙂
Så må vi se om sønnike på 16 kan li det!
@John: Netop, walkie-talkie-manden var et af deres hits.
@Gertrud: Ja, Stig og Sten glemmer jeg heller aldrig – og vender tilbage til dem, kan du tro.
Var der ikke en sang om “En walkie-talkie mand”. Den var ret populær i de gamle “Convoy-dage” Jeg mener, at den var med Charlatan?
Jeps frem i lyset med Charlatan & Thorstein Thomsen
Selv ser jeg frem til CD´en med STIG & STEN.
De to fremragende sonet LP´er fra 1972+73 – Da solen kom & Forchromede dage plus bonus-materiale med Stig Kreutzfeldts første single fra 1971 : Ude i den grønne skov/ Den hvide sky …
Hippieideologi, flippede tekster og syrepop i en større samhørighed. Musikalske eleverende reminiscenser fra anno-da-zu-mal og meget holder endnu…