Digteren Per Højholt skrev engang en tekst om forholdet mellem naturen og kulturen. Forenklet sagt gik teksten ud på, at tekstens jeg ville “gå ud i naturen”, som det så smukt hedder, men fordi mennesket er sprog- og kulturbærer så flyttede naturen sig længere bort, efterhånden som man gik ud i den…
I dagens aviser læser jeg om en såkaldt “reality-tv-stjerne”, der frem til sin død af en kræftsygdom har været i mediernes søgelys. Men reality-tv er en selvmodsigelse. Eller måske en anden virkelighed end Virkeligheden. Som enhver idiot ved, så kendetegner det medierne, at alt – alt – er redigeret, iscenesat. Og netop det fjernsyn, der prætenderer at vise noget virkeligt, er den største illusion. I den virkelighed, du og jeg lever i, er iscenesættelsen praktisk talt umulig. Vi kan planlægge og skrive time-manager-notater, men sjældent går det, som vi forestiller os. Den virkelighed, vi lever i – lad os bare kalde den Virkeligheden – unddrager sig pr. definition mediernes virkelighed. Derfor er længslen efter et liv i mediernes søgelys – de berømte 15 minutters berømmelse, som Warhol forudså – at ligne med drømmen om et liv efter livet…