Som læsere af denne blog vil vide, så er tv en af mine yndlingsaversioner. Og det er, fordi jeg egentlig er helt vild det medie, og siden barnsben er blevet stopfodret med dansk og tysk tv (især).
DR TV kom i en konkurrencesituation, da TV2 opstod for snart mange år siden. I min naivitet troede jeg, at konkurrence også betød, at man skulle skille sig ud fra hinanden og slå hinanden på kvalitetsprogrammer, som den anden kanal ikke havde. Gerne byggende på egen kreativitet og idéudvikling. Sådan er det da også i et vist omfang, heldigvis. Fx løber DRs fremragende krimiserie Forbrydelsen over skærmen i denne tid og giver TV2 baghjul. Men tendensen synes at gå stærkt den anden vej. Har den ene kanal et populært program (ofte indkøbt koncept fra udlandet…), så skal den anden have noget, der ligner (tag fx livstilsprogrammerne om hus, hund, bil osv., amatørstjerneprogrammer à la syng-dig-på-forsiden-af-se-og-hor o. lign.).
Da TV2 fik deres ulidelige morgentv, bestyret af to pladdernakker, der sniksnakker sig gennem timers sendetid afvekslende med tv-nyheder, madlavning og musikindslag, så skulle DR TV også have morgentv efter samme model: genudsendelser i det uendelige af dagens første nyheder og så snik-snak ind imellem. Og sandt at sige, så har der været langt mellem snapsene begge steder. Derfor var det glædeligt, at DR i starten af det nye år droppede morgentv. Måske var det betinget af katastrofal økonomi som følge af byggeskandalen, i hvert fald lukkede og slukkede man.
Desværre har man så erstattet det nedlagte morgenprogram med et tilsvarende om aftenen, kaldet Aftenprogrammet med vejret. Igen er det konceptet med et partalkingheads – en af hvert køn – der blabrer uhæmmet og ustoppeligt med gæster i studiet osv. Dermed er DR 1 igen blevet inficeret med tidens medieplage infotainment, altså informationer sovset godt og grundigt ind i underholdning, gerne så meget, at informationsværdien svarer til fedtindholdet i en dietcoke. Jeg har ikke noget mod hverken underholdning eller informationer, og i princippet heller ikke noget imod, at man forsøger at lempe lidt underholdning ind mellem nyheder og fakta for at få det hele til at glide lidt lettere ned. Men egentlig er jeg tilhænger af den skelnen, der er i hverdagslivet, mellem alvor og sjov. Jeg har svært ved at forstå, at underholdning partout skal defineres som journalistisk selviscenesættelse og ligegyldig tomgangssnakkeri. Hvis det så bare var højbrynet causeri, der var tale om! Sådan som man endnu kan være heldig at høre det i radioen. Men, nej. Måske er det ikke tilfældigt, at de valgte journalister har fortid i de udpræget lette tv-genrer som henholdvis bestyrer af et Jeg-vil-score-kassen-spilleprogram, oplæser ved TV2 sporten, et ungdomsprogram og i den dur. Det er ikke meningen, at deres plapren skal være seriøst! De skal gudhjælpemig være mediepapegøjer.
Jeg mener, at de danske tv-medier lider af den forskruede opfattelse, at seriøsitet ikke i sig selv kan være underholdende. Specielt ikke i primetime. Underholdning skal helst være pjank og pjat. Godt, at man kan slå om til DR2, Skandinavia eller udenlandske programmer… Eller læse avisen eller en bog. Og det var så dagens sure opstød.