Nostalgi: The Lollipops

Author:

På biblioteket faldt jeg over to opsamlings-cd’er med den danske pop-gruppe, The Lollipops: The Lollipops The Complete 1963-1966 (Karusell 2003) og The Complete 1966-1971 (Polydor 2003). I alt fire cd’er med vist nok alt, hvad Lollipops fik indspillet.

Og det sendte mig straks tilbage til “Efter Skoletid” og andre af Jørgen de Mylius’ udsendelser. Mylius var rigtig flink til at promovere gruppen og fik, så vidt jeg husker det, et nært forhold til dem. Det er da også Mylius og den tidligere Pop-quiz-konge Claus Hagen Petersen, der står for udgivelserne.


Gruppen, der var centreret om brødrene Jørgen og Torben Lundgren, blev dannet i 1960 og eksisterede et årti frem. Dens styrke var, at de de to brødre Lundgren med tiden og med tæft selv skrev mange af gruppens sange og formåede at omsætte inspirationen fra det store udland (Beatles og Mersey-grupperne især) på en personlig måde.


En af gruppens helt store successer var “Susy Moore” fra 1967. Den var, som der diplomatisk står nogle steder, stærkt inspireret af Tim Hardins “The Lady Came From Baltimore”. Så meget faktisk, at gruppen fik en copyright-sag på halsen.

Tim Hardin var åbenbart en sangskriver, gruppen godt kunne lide. I hvert fald finder man – ud over Susy Moore – et par sange af Hardin mellem sangene fra gruppens sene periode fra 1966 og frem: “Sådan En Som Dig”, “Reason to believe”. Bestemt ikke noget dårligt forbillede at have som sangskriver.


Gruppens materiale holder sig forbavsende godt her tre-fire årtier efter det blev indspillet.

4 thoughts on “Nostalgi: The Lollipops”

  1. Tak skal du ellers ha’ er den ikke lidt overproduceret?
    Skægt at blive mindet om Lollipops, hvordan kunne de dog finde på sådan et navn? De må have været glade for at være en mums mundfuld for pigerne eller hvad?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *