“Den katolske kirke bandlyser moderen til en niårig pige, der reddede sit liv ved at få en abort, efter at hendes stedfar havde voldtaget hende.” (Mellemrubrik i JP)

Nytårsaften kløede jeg igen mig i håret og undrede mig over, hvorfor Danmarks Radio igen skulle sende midnatsmesse fra Vatikanet. I det hele taget undrede jeg mig endnu engang over, at vi her i det lutheransk-kristne Danmark skulle belemres med en katolsk messe. Og over, at vi i det hele taget lægger så stor vægt på, hvad Paven og hans organisation mener og tænker. Paven har i det forløbne år endnu engang gjort sig uheldigt bemærket ved at fordømme homoseksualitet og ved at blåstemple en Holocaust-fornægtende præst. Prøv engang at forestille dig, hvad Paven kunne finde på at mene om den gennemsnitlige folkekirkedanskers liv og levned med skilsmisser, sex uden for ægteskab, aborter, pornoindtagelse osv.!?
Jeg fandt ikke lige en forklaring på den mediale dyrkelse af Paven og hans Vatikan-stat. Måske fortaber det sig i vores uafklarede forhold til Luthers opgør med katolicismen og vores lige så uafklarede forhold til Oplysnings-tænkningen…